Lille Eyolf
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(lægger armen om hans skulder)
(smilende, stryger hans hår)
(til Alfred)
(betænkelig)
(afgørende.)
(uvilkårligt, forknyt)
(ser uviss og spørgende op på faderen)
(ler.)
(med et skrig.)
(skriger)
(lér)
(snører posen op)
(til Alfred)
(stryger hunden)
(halv sagte)
(lukker posen)
(˹går nærmere˺stryger let og uvilkårlig over posen)
(med varsom stemme).
(spændt)
\Og så har de det godt, de yndige små. Sover dernede så sødt og så trygt/
(spændt)
(ler)
(ser opmærksomt på ham)
(sætter sig i sofaen.)
(efter et kort ophold.).
(smiler lidt tungt)
(smiler)
(ryster på hodet)
(alvorligt, næsten strængt)
(hurtig og sagte)
(ser efter dem)
(ser på ham)
(imod ham, næsten vildt.)
(gør sig læmpeligt løs)
(lér skærende)
(sagte, dirrende)
(undviger ham)
(sætter sig ved bordet)
(ser på ham med et betydningsfuldt blik)
(går nærmere hen til hende)
(ser bebrejdende på hende)
(l<...>igger ˹ s<...> sig helt til ned˺ og ser op på ham)
(næsten hårdt)
(springer pludselig op.)
(vender sig i døren)
(kommer nærnere)
(lægger armene om hans hals)
(halvt i latter)
(ser angst på hende)
(hæftigt)
(går nærmere hen til hende)
˹
˺
\
/
\
(kysser hans hånd)
(går til glasdøren)
går ligeledes derhen.
(skriger i angst)
(vrider sine oprakte hænder)
˹Hvad siger de˺
[HIS: En strek etter «de» viser sannnsynligvis at replikken skal flyttes til etter «Hys, vær stille.»
]
˹
[HIS: Plassering av tilføyelsen: I høyre marg.]
(råber nej)
˹
på i havedøren)
˺
˹
˺
˺
˹
[HIS: Plassering av tilføyelsen: I høyre marg.]
˺
(styrter ud)
\
(halvt i vildelse)
(nikker langsomt uden at svare)
(svarer ikke: Om lidt siger han:)
(uden at høre på hende)
(ser mildt på hende)
(kaster sig hulkende, med hænderne for ansigtet,
mod bordet)
(ser bønligt op på ham)
(skriger)
(knuger hånden hårdt imod bordet.)
(bittert, hånligt)
(ser på hende)
(farer ivejret)
(se{ <...> }r flygtig hen på ham)
(ser hen for sig)
(spændt)
(går hende imøde)
(til Allmers)
(til Andre{ <...> }a)
\ (paraply) /
(bitter)
(tungt)
(ser på ham)
(ser forundret på hende)
(ivrig)
˹
˹
[HIS: Plassering av tilføyelsen: I høyre marg.]
˺
[HIS: Et tegn i margen ved starten av replikken viser sannsynligvis at dette er en ny replikk til Fru Allmers.]
(ser tankefuld på hende)
(vrider hænderne)
(stille bevæget)
(noget nølende)
(næsten skrigende)
(stønner sagte)
(ryster på hovedet)
(hurtig, som i skræk)
(nølende)
(ser hen for sig)
(ser ængstelig spørgende på ham)
(med et skridt imod ham)
(halvt hviskende)
(bævende)
(tungt)
(hen for sig)
(nærmere)
(i dæmpet udbrud)
(standser og ser på dem)
(angst)
(ser forbauset på dem)
(ser på ham)
(usikker)
(med et blik til Asta)
(i strålende glæde)
(åbner armene imod hende)
(viger sky tilbage)
(står ved rækværket og ser over fjorden)
(ser hen på hende)
(ryster på hovedet)
(efter en kort taushed)
(læser)
(ryster på hodet med et tungt smil)
(vrider hænderne)
(ser hen for sig)
(nikker bifaldende)
(rækker ham hånden)
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
Ja, men det er da visst bare godt for ham.
Rita
.Tror du virkelig det?
Fru Skjoldhejm
.Hverken tror eller ikke tror. Sligt noget
må jo Hakon selv forstå bedst.
må jo Hakon selv forstå bedst.
(Hakon Skjoldhejm med lille Alfred ved
hånden kommer ind gennem døren til venstre.
Han er en slank, fin skikkelse med et alvorligt
drag over ansigtet. Tyndt mørkt hår og skæg.
Alfred er liden, spæd, og ser noget sygelig ud.)
hånden kommer ind gennem døren til venstre.
Han er en slank, fin skikkelse med et alvorligt
drag over ansigtet. Tyndt mørkt hår og skæg.
Alfred er liden, spæd, og ser noget sygelig ud.)
Hakon Skjoldhejm
.Nå, er du her ude, Rita?
Rita
.Ja, jeg syntes jeg måtte –. Velkommen hjem
igen.
igen.
Skjoldhejm
.Tak skal du ha’.
Fru Skjoldhejm
.Ser han ikke prægtig ud?
Rita
.Dejlig! Rent dejlig! Så oplivet i øjnene! Ja, da
har du vel skrevet meget un{g}dervejs. Kanske hele
bogen er færdig, Hakon? ˹Alfred.˺
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
har du vel skrevet meget un{g}dervejs. Kanske hele
bogen er færdig, Hakon? ˹Alfred.˺
Skjoldhejm. ˹All˺
Bogen –?
Rita. ˹A˺
Ja, jeg tænkte mig at det vilde gå så let for dig
når du bare kom ud.
når du bare kom ud.
Skjoldhejm
.Jeg har såmænd ikke skrevet en linje på bogen.
Rita
.Har du ikke –!
Fru Skjoldhejm
.Å så! Jeg kunde ikke skønne at alt papiret
lå urørt her i kufferten.
lå urørt her i kufferten.
Rita
.Men herregud, hvad har du da bestilt i
˹al den tid˺
de to
måneder?
måneder?
Skjoldhejm
(smiler)
Bare tænkt, tænkt, tænkt.
Fru Skjoldhejm
(lægger armen om hans skulder)
Tænkt lidt på dem også, som hjemme sad?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Skjoldhejm
.Ja, det kan du vel vide. Meget også.
Fru Skjoldhejm
.Å, hvor snildt af dig.
Rita
.Men slet ikke skrevet noget på bogen. Og så kan
du endda sé så glad og tilfreds ud? Og så tilfreds
med dig selv. Det plejer du da ikke ellers. Ikke
når arbejdet går tungt for dig, mener jeg.
du endda sé så glad og tilfreds ud? Og så tilfreds
med dig selv. Det plejer du da ikke ellers. Ikke
når arbejdet går tungt for dig, mener jeg.
Skjoldhejm
.Det har du ret i. For jeg har været så dum
før, Rita. Det, at tænke, rummer det bedste i
en. Hvad som kommer på papiret duer ikke
ikke stort.
før, Rita. Det, at tænke, rummer det bedste i
en. Hvad som kommer på papiret duer ikke
ikke stort.
Rita
.Duer det ikke!
Fru Skjoldhejm
.Nej, men, Hakon –!
Alfred
.Jo da, pappa, – det, som du skriver, det duer!
Skjoldhejm
.
(smilende, stryger hans hår)
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
Ja-ja, når du siger det, så –. Men tro du mig, –
der kommer en bagefter, som vil gøre det bedre.
der kommer en bagefter, som vil gøre det bedre.
Alfred
.Hvad skulde det være for en? Å, sig det!
Skjoldhejm
.Giv tid. Det Han vil nok komme og melde
sig. Men næste sommer, når jeg går til fjelds
igen, skal du få være med mig, A{f}lfred.
sig. Men næste sommer, når jeg går til fjelds
igen, skal du få være med mig, A{f}lfred.
Alfred
.Skal jeg!
Fru Skjoldhejm
.Å fy, Hakon, – tænker du på at gå fra mig
igen!
igen!
Rita
.
(til Alfred)
Vil ikke du gerne være med, lillegut.
Alfred
(betænkelig)
Å jo, – det vilde jeg nok. Hvis det ikke er svært
farligt, så –
farligt, så –
Skjoldhejm
.Farligt? Hvorledes det, mener du?
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
Alfred
.Jo, kunde jeg ikke let falde ned og slå mig
fordærvet da?
fordærvet da?
Skjoldhejm
,
(afgørende.)
Gutten skal og må med på fjeldet.
Rita
.Og så må du be’ din far at du får lære at
skyde, og jage, og svømme – og sligt noget. Vil-
de du ikke gerne det,
skyde, og jage, og svømme – og sligt noget. Vil-
de du ikke gerne det,
Alfred
.Alfred
.Jo, det vilde jeg svært gerne. Ja, – for jeg kan jo
bare være lidt forsigtig, så –.
bare være lidt forsigtig, så –.
Skjoldhejm
.Ja, det må du rigtignok {
<...>
}være. Men nu kan
du løbe ned i haven og more dig.
du løbe ned i haven og more dig.
Alfred
.Skal jeg ikke ta’ no’en bøger ˹med˺ mig.
Skjoldhejm
.Nej, nej, slet ingen bøger.
Alfred
.Ja, så går jeg bare ned og morer mig da.
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
(Han vil gå ud på verandaen men stander
og går tilbage.)
og går tilbage.)
Alfred
.Uh, nej, – jeg tør ikke!
Skjoldhejm
.Hvorfor tør du ikke?
Alfred
.Nej, for der nede kommer moster Ellen!
Skjoldhejm
.Er du også så ræd for hende?
Fru Skjoldhejm
.Hvad kan hun ville her?
Alfred
.Pappa, tror du det er sandt at hun er varulv
om natten?
om natten?
Skjoldhejm
.Å langtfra. Hvor kan du falde på det?
Alfred
.Jo, for jeg tænker mig det.
Skjoldhejm
.Hun har gået meget igennem. Og så er hun
ble’t lidt underlig. Det er sagen.
ble’t lidt underlig. Det er sagen.
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
(Frøken Varg kommer opover trappen til veran-
daen. Hun er gammel og gråhåret. Har hvasse,
stikkende øjne. En liden, tynd, sammenskrum-
pet skikkelse. Spraglet, gammeldags kjole. Sort
kysehat {,}og sort saloppe. I hånden har hun en
stor rø{ <...> }d paraply og på armen sort pose.)
daen. Hun er gammel og gråhåret. Har hvasse,
stikkende øjne. En liden, tynd, sammenskrum-
pet skikkelse. Spraglet, gammeldags kjole. Sort
kysehat {,}og sort saloppe. I hånden har hun en
stor rø{ <...> }d paraply og på armen sort pose.)
Frøken Varg
.Goddag, goddag i stuen! Det er længe siden jeg
satte foden her.
satte foden her.
Fru Skjoldhejm
.Ja, nu er det længe siden. Vil De ikke ta’ plads
og hvile Dem lidt?
og hvile Dem lidt?
Frøken Varg
.Ja såmænd! Tak! (sætter sig på en stol ved
sofaen) For jeg har været ude i forretninger. Og
skal ud igen. Og det tar på kræfterne.
sofaen) For jeg har været ude i forretninger. Og
skal ud igen. Og det tar på kræfterne.
Skjoldhejm
.Så De har været ude imorges –?
Frøken Varg
.Alfred
(uvilkårligt, forknyt)
Hvorfor måtte de –?
Frøken Varg
.Hvad for noget?
Alfred
.Bide i det?
Frøken Varg
.Jo, for de kunde ikke nære sig længere.
Alfred
(ser uviss og spørgende op på faderen)
Skjoldhejm
.Hvad kunde de ikke nære sig for?
Frøken Varg
.For rotter og mus, kan De vel tænke.
Alfred
.For rotter og –!
Fru Skjoldhejm
.Uh! De stakkers folk, – har de så mange af
dem?
dem?
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
Frøken Varg
,
(ler.)
Ja, så det vrimle{r}d og kry{r}de. Både ude og inde.
Oppe i sengene kribled og krabled de hele natten
lang. Mælkefadene plumped de op i. Og over
gulvene hvisled de på kryds og på tvers. Men
så kom jeg.
Oppe i sengene kribled og krabled de hele natten
lang. Mælkefadene plumped de op i. Og over
gulvene hvisled de på kryds og på tvers. Men
så kom jeg.
Alfred
.
At <...> nogen
˹Ikke˺ turde ˹jeg˺ rejse der ud –! ˹Jeg vil aldrig rejse der ud, tante.˺
Frøken Varg
.
Jeg turde. Og så tog jeg dem med mig, – alle-
sammen. De søde, små gestalter! Allesammen
fik jeg has på.
sammen. De søde, små gestalter! Allesammen
fik jeg has på.
Alfred
(med et skrig.)
Pappa, – sé, sé –!
Skjoldhejm
.Hvad er det?
Fru Skjoldhejm
.Men, gud, Alfred!
Alfred
.Der er noget, som spræller i posen!
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
Fru Skjoldhejm
(skriger)
Uh da!
Frøken Varg
(lér)
Å, vær aldrig ræd for så lidet.
Skjoldhejm
.Ja, men hvad er det da?
Frøken Varg
(snører posen op)
Det er bare Mopsemand. Kom så frem, ven-
nen min!
nen min!
(En liden hund med bred, sort snude stikker
hodet op af posen.)
hodet op af posen.)
Frøken Varg
(til Alfred)
Kom bare lidt nærmere. {K}Han bider ikke.
Kom, kom!
Kom, kom!
Alfred
.Nej, jeg tør ikke.
Frøken Varg
(stryger hunden)
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
Synes ikke den unge herre at Mopsemand har
et mildt og venligt åsyn.
et mildt og venligt åsyn.
Alfred
. ˹
(peger)
˺
Den der?
Frøken Varg
.Ja, just han.
Alfred
. ˹
(stirrer ufravendt på hunden)
˺
(halv sagte)
Jeg synes han har det forfærdeligste – åsyn, jeg
har sét.
har sét.
Frøken Varg
.
(lukker posen)
Å, det kommer. Det kommer nok.
Alfred
(˹går nærmere˺stryger let og uvilkårlig over posen)
Dejlig, – dejlig er han alligevel.
Frøken Varg
(med varsom stemme).
Men nu er han så˹træt˺, så inderlig træt, stakker.
For det tar på kræfterne, – det slags arbejde.
For det tar på kræfterne, – det slags arbejde.
Skjoldhejm
.Hvad slags arbejde?
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
Frøken Varg
.Forlokkelsen.
Skjoldhejm
.Er det den hunden som lokker rotterne kanske?
Frøken Varg
.Mopsemand og jeg. Han får en snor i halsbån-
det. Så leder jeg ham tre gange rundt huset.˹Og spiller på mundharpe˺ Og
så må de frem af smuthullene. Allesammen.˹Alle de velsignede små skabninger.˺
Enten de˹så˺ vil eller ikke.
det. Så leder jeg ham tre gange rundt huset.˹Og spiller på mundharpe˺ Og
så må de frem af smuthullene. Allesammen.˹Alle de velsignede små skabninger.˺
Enten de˹så˺ vil eller ikke.
Alfred
.
Og bider han dem så da?
Frøken Varg
.Å langt ifra. Nej, vi går ned til båden, han og
jeg. Og så følger de efter os,˹– både de voksne <...> {g} og
småbørnene.˺
jeg. Og så følger de efter os,˹– både de voksne <...> {g} og
småbørnene.˺
Alfred
(spændt)
Og h{
<...>
}vad så –?
Frøken Varg
.Alfred
.Hvorfor må de?
Frøken Varg
.Just fordi de ikke vil.˹Fordi de er så grøssende
rædde for vandet, – derfor
må de ud i det.˺
rædde for vandet, – derfor
må de ud i det.˺
Alfred
.Drukner de så?
Frøken Varg
.Hver evige en. (hun rejser sig) Ja, før i tiden, –
havde jeg ingen Mopsemand behov. For da
lokked jeg selv, da. På anden vis.
havde jeg ingen Mopsemand behov. For da
lokked jeg selv, da. På anden vis.
Alfred
.Hvad lokked De for noget? Ro
Frøken Varg
.Mennesker. En mest. En især.
Alfred
(spændt)
Å sig mig, hvad det var for en!
Frøken Varg
(ler)
Det var allerkæresten min, det{.}
˹, lille hjerte-
knuser.˺
knuser.˺
Frøken Varg
.Fordi
˹
jeg holdt så svært af ham. A˺
han var rejst fra mi
g.
Langt, langt
bort over hav og salten bølge. Men jeg drog og
drog ham hjemover til mig igen. Havde han næ-
sten. – Men så glap taget for mig. Væk var han,
– for alle tider.
bort over hav og salten bølge. Men jeg drog og
drog ham hjemover til mig igen. Havde han næ-
sten. – Men så glap taget for mig. Væk var han,
– for alle tider.
Alfred
.
Ja, hvor er han˹så˺ henne da?
Frøken Varg
.Nede hos alle rotterne. – Men nu må jeg
såmænd ud i forretninger igen. Har De brug
for mig her. Så kan jeg gøre det af med det
samme.
såmænd ud i forretninger igen. Har De brug
for mig her. Så kan jeg gøre det af med det
samme.
Fru Skjoldhejm
.Nej tak, frøken Varg, – jeg tror ikke det trænges.
Frøken Varg
.Ja, ja, en kan aldrig vide –. Og skulde det kom-
me, så send bare bud efter moster Ellen. (ler)
Er det ikke underligt at alle folk kalder mig mo-
ster Ellen. Og det endda jeg ikke har en levende
slægtning, – hverken i himmelen eller på jorden.
Ja, farvel, farvel da så mange gange.
me, så send bare bud efter moster Ellen. (ler)
Er det ikke underligt at alle folk kalder mig mo-
ster Ellen. Og det endda jeg ikke har en levende
slægtning, – hverken i himmelen eller på jorden.
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
Ja, farvel, farvel da så mange gange.
(Hun går ud gennem døren til højre. Lidt efter
går Alfred varsomt og ubemærket ned i haven.)
går Alfred varsomt og ubemærket ned i haven.)
Rita
.Idag var hun næsten uhyggelig.
Fru Skjoldhejm
.Jeg synes hun er så altid.
Skjoldhejm
.Jeg kan nok forstå den tvingende og dragende
magt, som hun snakked om. Naturen oppe mellem
jøklerne og på de store vidder har noget af det
samme.
magt, som hun snakked om. Naturen oppe mellem
jøklerne og på de store vidder har noget af det
samme.
Rita
(ser opmærksomt på ham)
\Hvad er det som er foregået med dig/
Det er næsten som om der var foregået en for-
vandling med dig, Rita Hakon.
Det er næsten som om der var foregået en for-
vandling med dig, Rita Hakon.
Fru Skjoldhejm
.Ja, synes ikke du også det?
Skjoldhejm
.Der er foregået noget, som har forvand{
<...>
}let mig.
Indvendig er det foregået. For i den ydre virke-
lighed har jeg ingen verdens ting oplevet undervejs.
Indvendig er det foregået. For i den ydre virke-
lighed har jeg ingen verdens ting oplevet undervejs.
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Fru Skjoldhejm
,
(sætter sig i sofaen.)
Dette her må du endelig fortælle os om.
S{
<...>
}kjoldhejm
.Ja, lad os sætte os, vi også, – så skal jeg prøve
på det.
på det.
(Han sætter sig i sofaen ved siden af sin hus-
tru. Rita på en stol ved bordet.)
tru. Rita på en stol ved bordet.)
Skjoldhejm
(efter et kort ophold.).
Rejsen har gjort mig så glad og så let i grun-
den. Men så er der kommet noget vémod med,
som jeg ikke kan gøre mig fri for.
den. Men så er der kommet noget vémod med,
som jeg ikke kan gøre mig fri for.
Fru Skjoldhejm
.Det er vel fordi du ikke er kommen til at arbejde –
Skjoldhejm
(smiler lidt tungt)
Ja, du kender mig jo. Du ved at hidtil har jeg havt
det på { <...> }vis.
det på { <...> }vis.
Fru Skjoldhejm
(smiler)
Svært tvær og fortrædelig. Svært utilpass når
det en gang imellem ikke rigtig vilde gå med
skrivningen.
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
det en gang imellem ikke rigtig vilde gå med
skrivningen.
Skjoldhejm
.Ja, ser du, kære Andrea, – de anfægtelser er jeg
nu kommen ud over.
nu kommen ud over.
Fru Skjoldhejm
.På fjeldturen?
Skjoldhejm
.Ja, oppe i den store ensomhed. – Nå, jeg har jo
været en lykkelig mand hidtil også. Men jeg har levet
mit liv så altfor meget ved skrivebordet. Uden sorger,
uden bekymringer af noget slags. Overflod på alle
kanter. – (rækker dem hænderne) J Og så jer to til at
smigre og forkæle mig.
været en lykkelig mand hidtil også. Men jeg har levet
mit liv så altfor meget ved skrivebordet. Uden sorger,
uden bekymringer af noget slags. Overflod på alle
kanter. – (rækker dem hænderne) J Og så jer to til at
smigre og forkæle mig.
Rita
.Vi har bare forstået dig, Hakon.
Fru Skjoldhejm
.Troet på dig. Og søgt at følge med dig.
Skjoldhejm
.Fru Skjoldhejm
.J{
<...>
}a, men det kommer, – det kommer, Hakon.
Nu da du er hjemme hos dig selv igen –
Nu da du er hjemme hos dig selv igen –
Skjoldhejm
.Det kommer aldrig, kjære –. Skal d aldrig
komme.
komme.
Fru Skjoldhejm
.Gud, men hvorfor ikke da?
Skjoldhejm
.Fordi der er en grundmangel i det.
Rita
.En grundmangel? Men kan d<...>
Men kan du
ikke bøde på den?
ikke bøde på den?
Skjoldhejm
.Nej, den er ubodelig, Rita.
Fru Skjoldhejm
.Ja, men nu, da du har fundet den –
Rita
.Men hvad kan da det være for en grundmangel?
Skjoldhej{n}m
.Jeg har ikke taget forsagelsen med.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
Fru Skjoldhejm
.Forsagelsen?
Skjoldhejm
.Forsagelsen, ja. Selvfornægtelsen. Offervillig-
heden. Offerglæden. Alt det, som skulde være
den inderste kærne i en livsførelse.
heden. Offerglæden. Alt det, som skulde være
den inderste kærne i en livsførelse.
Rita
.Ja, men så tag alt det med ind nu da.
Skjoldhejm
(ryster på hodet)
Det skal ikke ind i nogen bog. Hvad jeg har lært
at se, – det skal ind i min egen livsførelse.
at se, – det skal ind i min egen livsførelse.
Fru Skjoldhejm
.Hvorledes mener du det.
Skjoldhejm
.Ser du, – {i}enhver æt, s som der er race i, vel at
mærke, – den har sin opadgående række af slægts-
led, stiger fra far til søn, nåer det højeste, som den
ætten har ævne til. Og så går den nedad igen.
mærke, – den har sin opadgående række af slægts-
led, stiger fra far til søn, nåer det højeste, som den
ætten har ævne til. Og så går den nedad igen.
Rita
.
Du vil komme til at nå det højeste, Hakon.
Skjoldhejm
.Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Det har været mit livs store vildfarelse at gå g
og tro på det.
og tro på det.
Fru Skjoldhejm
.Tror du det ikke længer!
Skjoldhejm
.Nej. Nu ved jeg at det ikke er så. Jeg har ra-
net mig til en kongestol. Nu stiger jeg ned fra den.
Viger sæde –
net mig til en kongestol. Nu stiger jeg ned fra den.
Viger sæde –
Fru Skjoldhejm
.Hvem skulde du vige sæde for.
Skjoldhejm
.For den rette.
Fru Skjoldhejm
.Ja, men hvem, hvem, i guds navn, er da den rette?
Skjoldhejm
.Det er Alfred. ˹(Ejvind)˺
Rita
.Alfred! ˹(Ejvind)˺
Fru Skjoldhejm
. ˹(Fru Almer)˺
˹Ejvind˺
Alfred
! Tror du det!
Skjoldhejm
. ˹(Almer)˺
Jeg ser det. Han blir Skjoldhejmsættens top og krone
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
Fru Almer
.Ja, tror du det, Alfred?
Allmer
.Jeg tror så trygt på det. Jeg vil sætte al min ævne
ind på. Være en lærer for ham –
ind på. Være en lærer for ham –
Fru Allmer
A, men hvorfor gøre dig livet så surt? Vi behøver
det jo ikke.
det jo ikke.
Allmer
.Det er ikke nogen faglærdom, jeg vil puge i ham.
Det er selve livskunsten, jeg vil forsøge på at
gøre ham begribelig. Gøre livskunsten til na-
tur i ham.
Det er selve livskunsten, jeg vil forsøge på at
gøre ham begribelig. Gøre livskunsten til na-
tur i ham.
Fru Allmer
.Men, kære, hvad er «livskunsten» for noget. Det
er da ikke nogen kunst, det, at leve, synes jeg.
er da ikke nogen kunst, det, at leve, synes jeg.
Allmer
.Synes du ikke det?
Fru Allmer
.Nej, det er d<...> det ligefremmeste af verden. Det,
at leve! Nå en har nok at leve af, som vi. Og når
en altså kan leve akkurat som en selv vil. Og en
ikke behøver at gøre andet, end det, som en
finder ret og rigtigt.
at leve! Nå en har nok at leve af, som vi. Og når
en altså kan leve akkurat som en selv vil. Og en
Faksimile
legg: 7, blad: [1]v
ikke behøver at gøre andet, end det, som en
finder ret og rigtigt.
Allmer
.Ja, du har et lyst og lykkeligt sind, du, Andrea.
Fru Allmer
.Det skulde du også lægge dig efter.
Allmer
.Jeg vil få det deri at jeg opfylder min pligt.
Fru Allmer
.Hvilken pligt?
Allmer
.Min højeste pligt. Den at få Ejvinds person-
lighed, på alle om{ <...> }råder, til at nå frem til den
højeste, fuldeste blomstring.
lighed, på alle om{ <...> }råder, til at nå frem til den
højeste, fuldeste blomstring.
Fru Allmer
.Finder du at det er din højeste pligt.
Allmer
.Ja, for en far findes der ikke nogen højere.
Fru Allmer
.Så vel heller ikke for en mor?
Allmer
.Nej, det forstår sig. Når jeg siger jeg, så er
det bare et udslag, en rest, af min gamle egen-
kærhed. Sligt noget rykkes ikke så let op med
rod og trævler. Jeg mener naturligvis vi. Vi
to i fællesskab, Andrea.
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
det bare et udslag, en rest, af min gamle egen-
kærhed. Sligt noget rykkes ikke så let op med
rod og trævler. Jeg mener naturligvis vi. Vi
to i fællesskab, Andrea.
Fru Allmer
.Nej, snilleste, kæreste Alfred, jeg kan virkelig ikke
gå helt med dig på dette her.
gå helt med dig på dette her.
Allmer
.Ikke sætte tilværelsen ind på at fuldkommengøre
vort barn! Så vidt vi kan.
vort barn! Så vidt vi kan.
Fru Allmer
.Å, du snakker om tilværelsen. Tilværelse, – der er
livet, det, – lykkefølelse synes jeg det kan kaldes.
livet, det, – lykkefølelse synes jeg det kan kaldes.
Allmer
(alvorligt, næsten strængt)
Jeg kender ingen inderligere lykkefølelse end den
at sé Ejvind vokse under hænderne på mig.
at sé Ejvind vokse under hænderne på mig.
Fru Allmer
.Men før har du da bare så rent løseligt givet dig
af med ham.
af med ham.
Allmer
.Det har du desvære ret i. Jeg har været altfor
optaget af mig selv og af –
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
optaget af mig selv og af –
Fru Allmer
.– og af –?
Allmer
.– af alle disse sygelige, vrange, grundløse fore-
stillinger om at jeg, jeg selv, havde noget særligt
at udrette her i verden. Noget sådan overvættes
vigtigt og magtpåliggende – Noget sådant for
egen privat regning.
stillinger om at jeg, jeg selv, havde noget særligt
at udrette her i verden. Noget sådan overvættes
vigtigt og magtpåliggende – Noget sådant for
egen privat regning.
Fru Allmer
.Er det bare det, som har fyldt dig? Fyldt livet for
dig, Alfred?
dig, Alfred?
Allmer
.Ja.
Fru Allmer
.Slet ikke noget andet?
Allmer
.Ikke noget nævneværdigt, så vidt jeg skønner.
Fru Allmer
.Ikke nogen, nogen anden heller?
Allmer
.Fru Allmer
.Det skulde vel være mig.
Allmer
.Å du, ja. Men kæreste Andrea, det folger jo
så ganske af sig selv –
så ganske af sig selv –
Fru Allmer
.Nej, nej, nej! Jeg vil ikke vide af noget, som
følger af sig selv! Jeg vil det skal være så for-
di jeg er mig. Og fordi du er dig.
følger af sig selv! Jeg vil det skal være så for-
di jeg er mig. Og fordi du er dig.
Allmer
.Men kæreste Andrea, dette er jo akkurat som
i hvedebrødsdagene –
i hvedebrødsdagene –
Fru Allmer
.Ja, just slig skal det bli’ ved at være.
Allmer
.Nej hør, – véd du hvad, – engang må vi da be-
gynde at bli’ fornuftige.
gynde at bli’ fornuftige.
Fru Allmer
.Aldrig i verden får du mig til at bli fornuft{
<...>
}ig.
<...> Ikke i dette. Det med at bli’ fornuftige, – det er ba-
re udflugter, – når en ikke længer bryr sig om
en.
<...> Ikke i dette. Det med at bli’ fornuftige, – det er ba-
re udflugter, – når en ikke længer bryr sig om
Faksimile
legg: 8, blad: [1]v
en.
All{fre<...>
}mer
.Nej, men hør nu her –
Fru Allmer
.Jeg vil si’ dig en ting, Alfred, – jeg vil ikke fin-
de mig i at vige pladsen, – første plads i dit sind.
Ikke engang for min egen lille gut.
de mig i at vige pladsen, – første plads i dit sind.
Ikke engang for min egen lille gut.
Rita
.Alfred må altid ha’ en som han kan ta’ sig af.
Slig har han altid været. Mod mig også. Fra før-
ste stund jeg kan mindes tilbage.
Slig har han altid været. Mod mig også. Fra før-
ste stund jeg kan mindes tilbage.
(Det banker let og
˹hurtigt˺
raskt
på døren til højre.
Ingeniør Borghejm træder rask ind. Han er en
ung mand på vel treti år. Lyst og frejdigt udtryk.
Rank holdning. Brunt krøllet hår og skæg.)
Ingeniør Borghejm træder rask ind. Han er en
ung mand på vel treti år. Lyst og frejdigt udtryk.
Rank holdning. Brunt krøllet hår og skæg.)
Borghejm
.Godmorgen, frue! (standser glad ved synet af
Allmer) Nej, hvad ser jeg! Alt hjemme igen, herr
doktor!
Allmer) Nej, hvad ser jeg! Alt hjemme igen, herr
doktor!
Allmer
.Ja, jeg kom inat.
Han havde ikke lov længer, herr Borghejm.
Hans permission var udløben.
Hans permission var udløben.
Borghejm
.Så De holder ham så strængt i tøjlerne, frue?
Fru Allmer
.Jeg holder på mine rettigheder. Og alting må
da ha’ en ende også.
da ha’ en ende også.
Borghejm
.Å, ikke alting, – håber jeg. – God morgen, frøken
Rita.
Rita.
Rita
.God morgen.
Fru Allmer
.Ikke alting, siger De?
Borghejm
.Ja, jeg bygger så fast på at der da i al fald er
noget her i verden, som ingen ende tar.
noget her i verden, som ingen ende tar.
Fru Allmer
.Nu tænker De visst på kærlighed og sligt noget.
Borghejm
.Ja, jeg tænker på alt det, som dejligt er.
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
Fru Allmer
.Og som aldrig får nogen ende. Ja, lad os håbe
tænke på det. Håbe på det.
tænke på det. Håbe på det.
Allmer
.Nu er De visst sna vel snart færdig med vej-
anlægget herude.
anlægget herude.
Borghejm
.Ja, i næste uge. Det har varet længe nok.
Men gudskelov, det får da en ende.
Men gudskelov, det får da en ende.
Fru Allmer
.Og det er De så kisteglad over?
Borghejm
.Ja, det er jeg rigtignok.
Fru Allmer
.Nå, det må jeg sige –
Borghejm
.Hvad, frue?
Fru Allmer
.Det er j{
<...>
}ust ikke videre pænt af Dem.
Borghejm
.Så? Hvorfor ikke det?
Fru Allmer
.Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
Nej, de for så kommer De vel ikke
˹ret˺
så
ofte
ud på disse kanter{.} ˹herefter.˺
ud på disse kanter{.} ˹herefter.˺
Borghejm
.Nej, det er sandt. Det tænkte jeg ikke på.
Fru Allmer
.
NejNå, en gang imellem kan De vel sagtens
komme. ˹alligevel.˺
komme. ˹alligevel.˺
Borghejm
.Nej, det blir nok˹desværre˺ umuligt˹for mig˺ på lange tider nu.
All{ne}mer
.Så? Hvorfor det da?
Borghejm
.Nej, for nu har jeg fåt et stort, nyt arbejde,˹som jeg må ta’ fat på straks˺
[HIS: En loddrett strek i margen ved «Hys, hys» markerer sannsynligvis at Ibsen har ønsket å flytte de to siste setningene i denne replikken til Borghejms neste replikk.]Hys, hys, – jeg har ikke lov til at snakke om
det endnu. Men jeg kan ikke dy mig.
[HIS: En loddrett strek i margen ved «Hys, hys» markerer sannsynligvis at Ibsen har ønsket å flytte de to siste setningene i denne replikken til Borghejms neste replikk.]Hys, hys, – jeg har ikke lov til at snakke om
det endnu. Men jeg kan ikke dy mig.
{F}Allmer
.Nej, har De det.
Fru Allmer
.Gratulerer!
Borghejm
.Det er oppe i det nordlige. Med fjeldovergan-
ge og med alle de utroligste vanskeligheder
at overvinde. – Å, du store, ˹vakkre˺ herlige verden, –
hv{or}ad ˹det er for en lykke˺ vidunderlig dejligt det er at være vej-
bygger!
ge og med alle de utroligste vanskeligheder
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v
at overvinde. – Å, du store, ˹vakkre˺ herlige verden, –
hv{or}ad ˹det er for en lykke˺ vidunderlig dejligt det er at være vej-
bygger!
Fru Allmer
.Er det˹bare˺ derfor, De er så rent ellevild idag?
Borghejm
.Ja, for al{t}le det lyse og lovende˹udsigter˺, som vælter ind ˹som åbner˺ over
mig!
mig!
Fru Allmer
.Er der endnu noget mere?
Borghejm
.Ja, der er! Det er –. Nej, jeg kan ikke gå og bære
på det længer. (vender sig til Rita) Skal vi –?
på det længer. (vender sig til Rita) Skal vi –?
Rita
(hurtig og sagte)
Nej, nej –! Nå, spadsere lidt nede i haven, mener
De?
De?
Borghejm
.Spadsere –? Ja, det var just det, jeg mente.
Rita
.Ja, jeg går gerne med Dem.
Allmer
.Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Og sé så lidt efter Ejvind ˹med det samme˺. Han leger dernede.
Borghejm
.Nej, så Ejvind er begyndte at lege nu. Ellers
plejer han bare sidde og læse.
plejer han bare sidde og læse.
Allmer
.Det skal ha’ en ende. En rigtig friluftsgut skal
der bli’ af ham.
der bli’ af ham.
Borghejm
.Se, det er ret! Ud i det fri med ham også.
Herregud, en kan da ikke gøre noget bedre
end lege i denne velsignede verden. Jeg synes
hele livet er som en leg, jeg!
Herregud, en kan da ikke gøre noget bedre
end lege i denne velsignede verden. Jeg synes
hele livet er som en leg, jeg!
(Han og Rita går ud på verandaen og ned
gennem haven.)
gennem haven.)
Allmer
(ser efter dem)
Er der noget imellem de to.
Fru Allmer
.Jeg begynder næsten at tro det. Vilde det være
dig imod, hvis så var?
dig imod, hvis så var?
Allmer
.Ikke egentlig imod. Men jeg har jo som et slags
ansvar for Rita. Og det er jo altid en betænke-
lig sag når to mennesker går så’n hen og knyt-
ter sig sammen.
Faksimile
legg: 9, blad: [2]v
ansvar for Rita. Og det er jo altid en betænke-
lig sag når to mennesker går så’n hen og knyt-
ter sig sammen.
Fru Allmer
(ser på ham)
For det holder ikke i længden, mener du?
Allmer
.En kan aldrig vide det. De, som går hen
og binder sig, kan he<...> ikke selv vide det.
og binder sig, kan he<...> ikke selv vide det.
Fru Allmer
.Jeg for min part tror nu sletikke noget ondt
om Borghejm.
om Borghejm.
Allmer
.Nej kære, – noget ondt? Hvem siger det? Men
jeg er så ræd for at de to ikke har ret til at forvand-
le sig sammen.
jeg er så ræd for at de to ikke har ret til at forvand-
le sig sammen.
Fru Allmer
.Forvandle sig? Skal de da det?
Allmer
.Eller udvikle sig da, – om du heller så vil.
Modnes. Vokse. Du må da huske på at i et
ægteskab danner der sig nye situationer. Så’n
lidt efter lidt, skønner du. Der melder sig andre
pligter. Børnene kræver sin ret, de også. De har
den første ret, Andrea.
Modnes. Vokse. Du må da huske på at i et
ægteskab danner der sig nye situationer. Så’n
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
lidt efter lidt, skønner du. Der melder sig andre
pligter. Børnene kræver sin ret, de også. De har
den første ret, Andrea.
Fru Allmer
(imod ham, næsten vildt.)
{
<...>
}Siger du det! Den første. Siger du det, Al-
fred!
fred!
Allmer
.Ja, for således er jeg kommen til at se på
tingene.
tingene.
Fru Allmer
.Så holder du ikke mere af mig!
Allmer
.Andrea, hvor kan du sige noget sådant?
Ja, for du kan da umulig mene det!
Ja, for du kan da umulig mene det!
Fru Allmer
Jo, jeg er næsten nær ved at mene det nu. Du er
ikke længer imod mig som du før var. Ikke som
du var i det første
ikke længer imod mig som du før var. Ikke som
du var i det første
A
året.
Allmer
.Aldrig har du været mig kærere end du nu
er, Andrea.
er, Andrea.
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Fru Allmer
.
Men ikke på samme vis. Du er begyndt at dele
dig mellem mig og dit arbejde. Og det tåler jeg
ikke. Jeg vil ha’ dig helt for mig selv. (kaster
sig om hans hals) Å, Alfred, Alfred, jeg kan
ikke gi’ slip på dig!
dig mellem mig og dit arbejde. Og det tåler jeg
ikke. Jeg vil ha’ dig helt for mig selv. (kaster
sig om hans hals) Å, Alfred, Alfred, jeg kan
ikke gi’ slip på dig!
Allmer
(gør sig læmpeligt løs)
Men kæreste Andrea, – så vær da fornuftig.
Fru Allmer
.Nej, jeg bryr mig ikke en smule om at være
fornuftig. Jeg bryr mig bare om dig. Om dig
alene i hele verden. (kaster sig atter om hans
hals) Om dig, om dig, om dig!
fornuftig. Jeg bryr mig bare om dig. Om dig
alene i hele verden. (kaster sig atter om hans
hals) Om dig, om dig, om dig!
Almer
.Slip, slip, – du kvæler mig!
Fru Allmer
.Gid jeg så sandt kunde. – (ser gnistrende på ham)
Å, dersom du vidste, hvor jeg har hadet dig –
Å, dersom du vidste, hvor jeg har hadet dig –
Allmer
.Hadet mig!
Fru Allmer
.Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
Ja, når du sad der og ruged over dit arbejde
til langt, langt udover nætterne. Så langt,
Alfred! Å hvor jeg haded dit arbejde.
til langt, langt udover nætterne. Så langt,
Alfred! Å hvor jeg haded dit arbejde.
Allmer
.
{
<...>
}Men nu er det jo slut med det.
Fru Allmer
(lér skærende)
Jo visst. Nu er du jo optaget af det, som værre
er –
er –
Allmer
.Være! Kalder du barnet det som værre er.
Fru Allmer
.Ja, jeg gør det. ˹I forholdet mellem os to kalder jeg det så˺ For barnet, – det er jo ˹ovenikøbet˺ et levende
menneske, det. ˹Men jeg tåler det ikke
Jeg tåler det ikke, – det siger jeg dig!˺
menneske, det. ˹Men jeg tåler det ikke
Jeg tåler det ikke, – det siger jeg dig!˺
Allmer
.Jeg er mangen gang næsten ræd for dig,
Andrea.
Andrea.
Fru Allmer
.Jeg er tidt ræd for dig mig selv. Og just derfor
så må du ikke vække det onde i mig.
så må du ikke vække det onde i mig.
Allmer
.Ja men i guds navn, – gør jeg da det!
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
Fru Allmer
Ja, du gør, når du slider det helligst istykker
mellem os.
mellem os.
Allmer
.Men det er b jo dit eget barn her handles
om.
om.
Fru Allmer
.Barnet er bare halvvejs mit eget. Det er dit
og mit sammen. Men du skal være min alene.
Helt min skal du være. Det sk<...> har jeg ret til
at kræve af dig.
og mit sammen. Men du skal være min alene.
Helt min skal du være. Det sk<...> har jeg ret til
at kræve af dig.
Allmer
.Å, kære Andrea, det nytter jo ikke at kræve
noget. Alt må gives frivilligt.
noget. Alt må gives frivilligt.
Fru Almer
. ˹
spændt
˺
Og det kan du ikke{?}
˹mere.˺
Allmer
.Nej. Jeg må dele mig mellem dig og gutten.
Fru Allmer
.Men hvis nu gutten aldrig var født?
Allmer
. ˹
(undvigende)
˺
Ja, det
˹var˺
er
en anden s{å}ag. Så havde jeg jo bare
dig at holde af da.
Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
dig at holde af da.
Fru Allmer
(sagte, dirrende)
Så vilde jeg ønske at jeg aldrig havde født
ham.
ham.
Allmer
. ˹
farer op
˺
Andrea, du ved ikke hvad du selv siger.
Fru Allmer
. ˹
(stærkt bevæget)
˺
Jeg fødte ham til verden under så usigelig
pine. Men ˹det˺ jeg[HIS: En blyantstrek etter «jeg» viser kanskje at Ibsen har ønsket å flytte ordet til etter «bar» ] bar ˹altsammen˺ [HIS: De to neste ordene er understreket med blyant. Mulig strykning.]det med fryd og glæde for
din skyld –
pine. Men ˹det˺ jeg[HIS: En blyantstrek etter «jeg» viser kanskje at Ibsen har ønsket å flytte ordet til etter «bar» ] bar ˹altsammen˺ [HIS: De to neste ordene er understreket med blyant. Mulig strykning.]det med fryd og glæde for
din skyld –
Allmer
.Å ja, ja, det ved jeg.
Fru Allmer
. ˹
(bestemt)
˺
Men dermed får det ha’ slut. Jeg vil leve livet.
˹sammen˺ Med dig. Helt med dig. Jeg kan ikke gå her og
bare være ˹Eys mor˺ mor for Eyolf . Bare det. Ikke noget
mere. Jeg vil ikke˹,˺ siger jeg! Jeg kan ikke. Jeg
vil være alt for dig! For dig, Alfred!
˹sammen˺ Med dig. Helt med dig. Jeg kan ikke gå her og
bare være ˹Eys mor˺ mor for Eyolf . Bare det. Ikke noget
mere. Jeg vil ikke˹,˺ siger jeg! Jeg kan ikke. Jeg
vil være alt for dig! For dig, Alfred!
Allmers
.Det er du jo. Gennem vort barn.
Fru Allmers
.Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
Talemåder. Ikke noget andet. Jeg var skik-
ket til at bli’ mor til barnet. Men ikke til at være
mor for det. Du får ta’ mig som jeg er, Alfred.
ket til at bli’ mor til barnet. Men ikke til at være
mor for det. Du får ta’ mig som jeg er, Alfred.
Allmers
.
˹Og˺
Men
du har da holdt så hjertelig af
˹E˺
ham
før.
Fru Allmers
.Ja, jeg syntes så synd i ham. Fordi du lod ham
gå for lud og koldt vand. ˹Bare læste og pug<...> ˺ Næsten ikke så ham˹Bare lod ham læse og puge.˺
engang. ˹ B<...> ˺
gå for lud og koldt vand. ˹Bare læste og pug<...> ˺ Næsten ikke så ham˹Bare lod ham læse og puge.˺
engang. ˹ B<...> ˺
Allmers
.Nej, tiden var ikke kommen for mig –
Fru Allmers
.Men nu er den altså kommen?
Allmers
.Ja, nu endelig. Nu ser jeg at det højeste, jeg
har at gøre her i verden, det er at være en far
for Eyolf.
har at gøre her i verden, det er at være en far
for Eyolf.
Fru Allmers
.Og for mig –? ˹Hvad vil du være for mig.˺
Allmers
Dig vil jeg bli’ ved at holde af i stille inder-
lighed.
lighed.
Faksimile
legg: 11, blad: [2]r
(han griber efter hendes hænder)
Fru Allmers
(undviger ham)
Jeg bryr mig ikke om din stille inderlighed!
Jeg vil ha’ dig helt og holdent! Og alene! Slig,
som jeg havde dig i de første tider! Jeg lar
mig aldrig i verden afspise med<...> levninger
og rester, Alfred!
Jeg vil ha’ dig helt og holdent! Og alene! Slig,
som jeg havde dig i de første tider! Jeg lar
mig aldrig i verden afspise med<...> levninger
og rester, Alfred!
Allmers
.Jeg synes, her måtte kunne være så rigeligt
af lykke for os alle tre.
af lykke for os alle tre.
Fru Allmers
.Så er du nøjsom. Hør nu her.
Allmers
Nu?
Fru Almers
,
(sætter sig ved bordet)
Da jeg fik dit telegram igåraftes–
Allmers
.Ja?
Fru Allmers
.Så klædte jeg mig i hvidt –
Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
Allmers
.Ja, jeg så, du var hvidklædt.
Fru Allmers
.Havde slåt håret ud –
Allmers
Dit rige duftende hår –
Fru Allmers
.– så ˹det˺ flød
˹ned˺
ud
over nakken og ryggen –
Allmers
.Jeg så det. Jeg så det. Å, hvor du var dejlig,
Andrea!
Andrea!
Fru Allmers
.
\Der var rosenrøde skærme over begge lamperne
/
Alle lysene var tændte. Og vi var alene, vi to.
De eneste vågne i hele huset. Og der var cham-
pagne på bordet.
Alle lysene var tændte. Og vi var alene, vi to.
De eneste vågne i hele huset. Og der var cham-
pagne på bordet.
Allmers
.Den drak jeg ikke noget af.
Fru Allmers
(ser på ham med et betydningsfuldt blik)
Nej, det er sandt. (lér skarpt) Du havde cham-
pagne, men rørte den ej, – som skrevet står.
pagne, men rørte den ej, – som skrevet står.
Allmers
(går nærmere hen til hende)
Jeg var så opfyldt af alvorsfulde tanker.
Jeg havde foresat mig at tale med dig om
vort fremtidsliv, Andrea. Og først og fremst
om barnet.
Jeg havde foresat mig at tale med dig om
vort fremtidsliv, Andrea. Og først og fremst
om barnet.
Fru Allmers
. ˹
(hånligt)
˺
Det gjorde du jo også.
Allmers
.Nej, jeg kom ikke til. For du begyndte at klæde
dig af.
dig af.
Fru Allmers
.Ja, og så
˹snakked˺
talte
du om barnet imens. Du spurg-
Husker du ikke det? Du spurgte, hvorledes det
stod til med Eyolfs mave.
Husker du ikke det? Du spurgte, hvorledes det
stod til med Eyolfs mave.
Allmers
(ser bebrejdende på hende)
Andrea –!
Fru Allmers
Og så la’ du dig ˹i din seng.˺ og sov så inderlig godt
Andrea, Andrea!
Fru Allmers
(l<...>igger ˹ s<...> sig helt til ned˺ og ser op på ham)
Du Alfred?
Allmers
Ja?
Fru Allmers
.Du havde champagne, men rørte den ej.
Allmers
(næsten hårdt)
Nej. Jeg rørte den ikke.
(Han går frå hende og stiller sig i havedøren.
Fru Allmers ligger en stund urørlig, med lukkede
øjne.)
Fru Allmers ligger en stund urørlig, med lukkede
øjne.)
Fru Allmers
(springer pludselig op.)
{N}Men én ting vil jeg sige dig, Alfred!
Allmers
(vender sig i døren)
Nå.
Allmers
.Ikke tryg?
Fru Allmers
.Nej, du skulde ikke være så ligeglad. Ikke
så sikker på at du har mig –
så sikker på at du har mig –
Allmers
(kommer nærnere)
Ald Hvad mener du med det?
Fru Allmers
. ˹
bevende
˺
Aldrig med en tanke har jeg været utro imod
dig. Aldrig et øjeblik!
dig. Aldrig et øjeblik!
Allmers
.Nej, det véd jeg da. Jeg som kender dig så godt.
Fru Allmers
.
\Men forsår du mig –/
Å, du kender ikke alt det, som kunde komme op i
mig, – hvis –
Å, du kender ikke alt det, som kunde komme op i
mig, – hvis –
Allmers
.Hvis –? ˹Jeg skønner ikke, hvor du vil hen.˺
Fru Allmers
.Hvis jeg nogensinde skulde mærke at du ikke læn-
ger brød dig om mig. Ikke holdt af mig således
som før.
ger brød dig om mig. Ikke holdt af mig således
Faksimile
legg: 12, blad: [2]v
som før.
Allmers
.Men herregud, Andrea, – den
˹menneskelige˺
narturlige
forvand-
ling ˹gennem årene, den˺ må da engang foregå ˹i vort samliv også˺ hos os to også . Ligesom
hos alle andre.
ling ˹gennem årene, den˺ må da engang foregå ˹i vort samliv også˺ hos os to også . Ligesom
hos alle andre.
Fru Allmers
.Aldrig hos mig! Og jeg vil ikke vide af nogen –
forvandling hos dig heller. Jeg vilde ikke kunne
bære det. Jeg vil få beholde dig for mig selv
alene. Således, som du var da vi vandt hin-
anden.
forvandling hos dig heller. Jeg vilde ikke kunne
bære det. Jeg vil få beholde dig for mig selv
alene. Således, som du var da vi vandt hin-
anden.
Allmers
.Du har e{n}t ˹forfærdelig˺ skinsyg˹t˺
˹sind˺
natur
. Før var du skinsyg
på mit arbejde. Nu er du skinsyg på Eyolf.
på mit arbejde. Nu er du skinsyg på Eyolf.
Fru Allmers
\Forsmår du mig./ Jeg kan ikke være anderledes end jeg er. Styk-
ker du dig ud imellem ˹mig og nogen anden˺ os , så –
ker du dig ud imellem ˹mig og nogen anden˺ os , så –
Allmers
.Hvad så –?
Fru Allmers
.Så hævner jeg mig på dig, Alfred!
Fru Allmers
.Det véd jeg ikke. Å jo, jeg ved det nok!
Allmers
.Nå?
Fru Almers
.Jeg går hen og kaster mig bort –
Allmer
.Kaster du dig bort, siger du!
Fru Almers
.Ja, jeg gør {
<...>
}så. Jeg kaster mig i armene på – på
den første den bedste.
den første den bedste.
Allmers
.Det gør du aldrig, du min ærlige, stol{
<...>
}te, trofaste
Andrea!
Andrea!
Fru Allmers
.
(lægger armene om hans hals)
Å du ved ikke hvad jeg kunde bli’ til, hvis du ikke
vilde vide af mig mere.
vilde vide af mig mere.
Allmers
.Vide af dig mere! Tænk, at du kan sige så’nt!
Faksimile
legg: 13, blad: [1]v
Fru Allmers
(halvt i latter)
Jeg kunde jo lægge mine garn ud efter ham –
denne ingeniøren.
denne ingeniøren.
Allmers
.Ah, gudskelov, – du spaser alt{
<...>
}så.
Fru Allmers
.Aldeles ikke. Hvorfor ikke lige så godt ham,
som enhver anden?
som enhver anden?
Allmers
.Nej, for han er visst allerede så temmelig bun-
den.
den.
Fru Allmers
.Desto bedre. S For så tog jeg ham jo fra en anden.
Det er jo akkurat det samme, som Eyolf har gjort
med mig og dig. ˹imod mig.˺
Det er jo akkurat det samme, som Eyolf har gjort
med mig og dig. ˹imod mig.˺
Allmers
.Siger du at vor lille Eyolf har gjort det.
Fru Allmers
.Se der! Se der! Straks du bare nævner hans
navn så blir du blød og dirrer i stemmen. Å, jeg
kunde næsten fristes til at ønske – nå!
navn så blir du blød og dirrer i stemmen. Å, jeg
kunde næsten fristes til at ønske – nå!
Faksimile
legg: 13, blad: [2]r
Allmers
,
(ser angst på hende)
Hvad kunde du ønske, Andrea –?
Fru Allmers
.
(hæftigt)
Nej, nej, nej, – det siger jeg dig ikke! Aldrig!
Almers
(går nærmere hen til hende)
Andrea! Jeg bønfalder dig, – for din og min skyld,
– lad dig ikke friste til noget, som ondt er!
– lad dig ikke friste til noget, som ondt er!
(Ingeniør Borghejm og Rita kommer op fra
haven.) ˹De er begge i behersket sindsbevægelse.
Ser alvorlige og forstemte ud)˺
haven.) ˹De er begge i behersket sindsbevægelse.
Ser alvorlige og forstemte ud)˺
Borghejm
.Se så! Hejsan! Nu har jeg fået lov til at sige
det! ˹Nu har frøken Allmers og jeg gået vor sidste
tur sammen.˺
det! ˹Nu har frøken Allmers og jeg gået vor sidste
tur sammen.˺
Fru Allmers
. ˹
(studsende.)
˺
˹Ja så? Og der følger ikke nogen længere˺
Det behøves visst næppe, kæte herr Borghejm.
˹rejse efterpå turen˺
˹rejse efterpå turen˺
Borghejm
.
˹Jo, for mig.˺
Så? Ikke det? Har De virkelig kunnet mærke
noget på os?
Så? Ikke det? Har De virkelig kunnet mærke
noget på os?
R
.For Dem alene
B
.Ja for mig alene.
Fru Allmers
.
Å ja såmænd
{.}
˹
(skotter til Allmers)
˺
˹
[HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden, til venstre.]Jeg tænkte mig det næsten.˺
˹
[HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden, til høyre.]Ah hører du det, Alfred˺
Faksimile
legg: 13, blad: [2]v
Borghejm
.Ja nu har hun overgi’t sig. Til mig, – på nåde og
unåde. Har ingen betænkeligheder mere –
unåde. Har ingen betænkeligheder mere –
Fru Allmers
Havde hun da det før?
Borghejm
.Ja det var ikke
frit for det.
/
frit for det.
\
Allmers
/
Gid det må bli’ til din lykke, kære Rita.
Rita
(kysser hans hånd)
Tak for {
<...>
}alt, d alt, hvad du har været for mig.
Allmers
Rita! Min lille Rita!
Borghejm
.Og nu vil hun gå sammen med mig. Til fælles
arbejde. Det tør bli’ fjeldovergange nok at vinde
bugt med. Og bratte styrtninger, som nok kunde
gøre en svimmel.
arbejde. Det tør bli’ fjeldovergange nok at vinde
bugt med. Og bratte styrtninger, som nok kunde
gøre en svimmel.
Allmers
.Å, så hold ˹I˺ bare sammen i forståelse, – så går
det nok.
det nok.
Fru Allmers
Og lad ingen onde øjne ˹komme imellem og˺ stirre ham fra dig, Rita.
Faksimile
legg: 14, blad: [1]r
14.
Rita
.Onde øjne?
Borghejm
.Tror De på onde øjne, fru Allmers?
Fru Allmers
.Ja, jeg er begyndt at tro på onde barneøjne.
Allmers
.Andrea, hvor kan du –!
Fru Allmers
Det er dig, som gør mig ond og styg, Alfred!
(Fjerne råb høres nede ved vandet)
Borghejm
(går til glasdøren)
Hvad er det for en larm –?
Rita
går ligeledes derhen.
Se alle de mennesker, som løber nede på
bryggen!
bryggen!
Allmers
Hvad kan det være?
Hør De, mand, dernede! Hvad er der påfærde.
(Et svar høres utydeligt)
Allmers
Hvad siger han?
Borghejm
.Han siger, det er et barn, som er druknet.
Rita
.E
Allmers
Et barn druknet!
Rita
En lid{
<...>
}en gut, siger de.
Fru Allmers
(skriger i angst)
Hvor er Eyolf henne!
Allmers
.Bare rolig. Rolig. Eyolf er ˹jo˺ i haven og leger.
Rita
.Nej, i haven var han ikke –
Fru Allmers
(vrider sine oprakte hænder)
Å, bare det i ikke er ham!
Hvem er det, siger De! (utydelige stemmer
høres{)}. Borghejm og Rita udstøder et skrig) ˹og
styrter ned gennem haven.)˺
høres{)}. Borghejm og Rita udstøder et skrig) ˹og
styrter ned gennem haven.)˺
Borghejm
.
Å, du min gud –
Allmer
Det er da vel aldrig Eyolf.
R.
Hys
Hys, vær stille.
R.
(skrig)
De siger:
Krykken flyder.
Krykken flyder.
Borghejm
(styrter ud)
Jo, de siger så –
(Han og {ri}Rita styrter ud)
Fru Allmers
(som (skriger) ˹vakler og segner om ved lænestolen˺
.Eyolf! Eyolf! ˹
(segner om på sofaen)
˺ Å, men de må frelse ham!
(H<...>
/
Allmers
(halvt i vildelse)
Umuligt andet! Så dyrt et liv! Så dyrt et
liv!
liv!
(Han iler ned gennem haven)
Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
Anden akt.
(En liden, åben plads i Allmers’s {
<...>
}skog nede
ved stranden. Mest nåltræer men med birk
iblandt. En bænk, et rundt bord og et par
stole, alt af træstammer og grene med bar-
ken på. er opsat til højre. Nogle store rul-
lesten˹e˺ ligger ved strandkanten og ude i van-
det. Det er solblank middagstid. Fjorden
ligger stille som et spejl udover.)
ved stranden. Mest nåltræer men med birk
iblandt. En bænk, et rundt bord og et par
stole, alt af træstammer og grene med bar-
ken på. er opsat til højre. Nogle store rul-
lesten˹e˺ ligger ved strandkanten og ude i van-
det. Det er solblank middagstid. Fjorden
ligger stille som et spejl udover.)
(Alfred Allmers, i sin grå sommerdragt, men
med sørgeflor om armen, sidder ved på bænken
og hviler armene på bordet. På en af stolene lig-
ger hans grå filthat, ligeledes med flor. Han
sidder en stund stille og stirrer åndsfraværen-
de udover vandet. Så kommer Andrea Al<...>
frøken Andrea Allmers, helt klædt i sørge-
dragt, ned ad en liden skogbakke til venstre
og går stille hen til ham.)
med sørgeflor om armen, sidder ved på bænken
og hviler armene på bordet. På en af stolene lig-
ger hans grå filthat, ligeledes med flor. Han
sidder en stund stille og stirrer åndsfraværen-
de udover vandet. Så kommer Andrea Al<...>
frøken Andrea Allmers, helt klædt i sørge-
dragt, ned ad en liden skogbakke til venstre
og går stille hen til ham.)
Faksimile
legg: 15, blad: [1]r
15.
Frøken Andrea
.Sidder du her nede, Alfred? Jeg
Allmers
(nikker langsomt uden at svare)
(Andrea flytter hans hat hen på bordet og sæt-
ter sig på stolen.)
ter sig på stolen.)
Andrea
.Jeg har gået så længe og ledt efter dig. Har
du sidde her hele
tiden?
du sidde her hele
Allme
Allmers
,
(svarer ikke: Om lidt siger han:)
Nej, jeg kan ikke fatte det. Synes det er så ˹rent˺ umuligt – ˹dette her.˺
Andrea
.Du stakkers Alfred.
Allmers
.Er det da også virkelig sandt{?}, Andrea? Eller er
jeg ble’t gal? Eller drømmer jeg bare? Å, om det
bare var en drøm! Tænk, hvor dejligt, hvis jeg
nu vågned –{?}!
jeg ble’t gal? Eller drømmer jeg bare? Å, om det
bare var en drøm! Tænk, hvor dejligt, hvis jeg
nu vågned –{?}!
Andrea
.Å, om jeg så sandt kunde vække dig!
Se, hvor blikstille fjorden ligger, – så’n på over-
fladen –
fladen –
Andrea
.Å, sid Alfred, sid ikke og stir ud på den fjorden –
Allmers
(uden at høre på hende)
– men på dybet går den stride understrøm –
Andrea
.Å, for gud i himmelens skyld, – tænk ikke på
dybet!
dybet!
Allmers
(ser mildt på hende)
Du tror nok at han ligger her lige udenfor?
Men det gør han ikke, Andrea. Det må du ikke
tro. For du må huske på, hvor rivende strøm-
men går udover her.
Men det gør han ikke, Andrea. Det må du ikke
tro. For du må huske på, hvor rivende strøm-
men går udover her.
Andrea
(kaster sig hulkende, med hænderne for ansigtet,
mod bordet)
Å gud, – å gud!
Derfor er lille Eyolf kommet så langt, langt bort
fra os andre nu.
fra os andre nu.
Andrea
(ser bønligt op på ham)
Å sig da ikke så’nt noget!
Allmer{
<...>
}s
Jo, du kan jo selv regne dig til –. L<...>
På otteogtyve
timer –? Lad mig se! Lad mig se!
timer –? Lad mig se! Lad mig se!
Andrea
(skriger)
Alfred –!
Allmers
(knuger hånden hårdt imod bordet.)
Men kan du skønne meningen i sligt noget!
Andrea
.I hvad?
Allmers
.I dette her, som er gjort imod Rita og mig.
Andrea
.Meningen i det?
Allmers
.Faksimile
legg: 15, blad: [2]v
Ja, for en mening må der da vel være i det.
Livet, tilværelsen, tilskikkelsen kan da vel ikke
være så rent meningsløs heller.
Livet, tilværelsen, tilskikkelsen kan da vel ikke
være så rent meningsløs heller.
Andrea
.Å, hvem kan sige noget sikkert og visst om de
ting, kære Alfred?
ting, kære Alfred?
Allmers
(bittert, hånligt)
Nej, du kan såmænd ha’ ret i det. Kanské det
går så’n på måfå altsammen. Skøtter sig
selv som et drivende skibsvrag uden ror. Kan
såmænd gerne være, det. Det synes næsten så
i{}det{}mindste![HIS: Endring fra særskriving til sammenskriving.]
går så’n på måfå altsammen. Skøtter sig
selv som et drivende skibsvrag uden ror. Kan
såmænd gerne være, det. Det synes næsten så
i{}det{}mindste![HIS: Endring fra særskriving til sammenskriving.]
Andrea
.Om det nu bare syntes –?
Allmers
Så? Kan du kanske greje det ud for mig?
For jeg kan det ikke. Her går Eyolf og skal net-
op træde ind i bevidst liv. Bærer på store mu-
ligheder. Skulde fylde min tilværelse med glæ-
de og stolthed. Og så behøves det bare at her
kommer et forrykt gammelt kvindemenneske
og viser ˹frem˺ ham en hund i en pose –
For jeg kan det ikke. Her går Eyolf og skal net-
op træde ind i bevidst liv. Bærer på store mu-
ligheder. Skulde fylde min tilværelse med glæ-
de og stolthed. Og så behøves det bare at her
kommer et forrykt gammelt kvindemenneske
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
og viser ˹frem˺ ham en hund i en pose –
Andrea
.Å, men det er jo sletikke sagt at det er gået så-
ledes til –
ledes til –
Allmers
.Jo, det er. Jeg viss på det. Det må være gået såle-
des til. Folkene dernede – de fortæller jo at jomfru
Warg rode udover. Hun sad bag i båden og hun-
den svømmed ba efter i snøret –
des til. Folkene dernede – de fortæller jo at jomfru
Warg rode udover. Hun sad bag i båden og hun-
den svømmed ba efter i snøret –
Andrea
Ja, ja, men alligevel – derfor –
Allmers
.Og der jo nogen, som har sét Eyolf stå yd ude på
dampskibsbryggen. En liden stund efter så var
han <...> borte. Ingen så mere til ham siden.
dampskibsbryggen. En liden stund efter så var
han <...> borte. Ingen så mere til ham siden.
Andrea
.Ja, de siger jo det, men –
Allmers
.Hun har draget ham, Andrea. Der er ingen tvil
om det.
om det.
Andrea
.Men, kære, hvorfor skulde hun gøre det?
Faksimile
legg: 16, blad: [1]v
Allmers
Ja, sé, det er sagen. Hvorfor skulde hun –? –
Eyolf har så visst aldrig gjort hende noget ondt.
Aldrig råbt efter hende. Aldrig kastet sten på
hunden. Han Sligt <...> Han havde jo ikke set den
før igår. Og sligt noget vilde ikke ligne Eyolf.
Så meningsløst. Så rent meningsløst. Og alli-
gevel så har verdensordenen brug for det.
Eyolf har så visst aldrig gjort hende noget ondt.
Aldrig råbt efter hende. Aldrig kastet sten på
hunden. Han Sligt <...> Han havde jo ikke set den
før igår. Og sligt noget vilde ikke ligne Eyolf.
Så meningsløst. Så rent meningsløst. Og alli-
gevel så har verdensordenen brug for det.
Andrea
.Har du talt med Rita om dette her?
Allmers
.Jeg synes, jeg bedre kan tale med dig om det.
Andrea
.
{
<...>
}Alfred, du skulde tale med Rita også.
Allmers
.Jeg vil så. Både med dig og med hende. – Men
nu kommer du jo snart til at rejse fra os.
nu kommer du jo snart til at rejse fra os.
A{l}ndrea
.Vi to skilles da vel ikke for det.
Allmers
.Nej, jeg synes ikke jeg kan tænke mig det.
Andrea
.Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
Vi to blir hinanden nær om jeg enkommer aldrig
så langt bort.
så langt bort.
Allmers
Men ensomt blir det f{
<...>
}or Rita og mig. Når du
også går fra os.
også går fra os.
Andrea
.Jeg tror at Rita helst vil ha’ det så.
Allmers
(ser på hende)
At hun helst vil –?
Andrea
.Helst vil ha’ dig for sig selv alene.
Allmers
.Har du mærket det?
Andrea
.Ja, en gang imellem.
Allmers
.Men jeg tror ikke det gælder dig, Andrea.
Andrea
.Nej, kanske ikke så mig som andre. F
Allmers
.Andrea
.Å, Alfred, – sig heller: hvad du har været for mig.
Alt har du været for mig. Intet offer har været dig
for tungt.
Alt har du været for mig. Intet offer har været dig
for tungt.
Allmer
.Å
Allmers
.Å hvad, offer. Å, jeg har holdt så af dig fra du
var lidet barn. Og så syntes jeg havde så megen
uret at gøre god igen.
var lidet barn. Og så syntes jeg havde så megen
uret at gøre god igen.
Andrea
.Uret! Du?
Allmers
Ikke just for egen regning, men –
Andrea
Men
<...>
–?
Allmer{
<...>
}s
.For fars –
<...>
Andrea
(farer ivejret)
For fars? Hvad mener du med det, Alfred{?}!
Allmers
.Far var ikke rigtig snil imod dig.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
Andrea
.Å, sig da ikke det!
Allmers
.Jo, for det er sandt. Og han var ofte så hård
imod din mor også. Ialfald i de sidste årene.
imod din mor også. Ialfald i de sidste årene.
Andrea
.
Tal ikke mere om de ting, Alfred{,}. Jeg be’r dig! Du
k<...> . (stille)
Mor var vel heller ikke altid, som hun skulde
være.
k<...> . (stille)
Mor var vel heller ikke altid, som hun skulde
være.
Allmers
Var ikke din mor?
Andrea
.Kanske ikke altid.
Allmers
.Imod far, mener du?
Andrea
.Ja.
Allmers
.Det mærked jeg aldrig noget til.
Andrea
.Du var jo for det {
<...>
}meste borte fra hjemmet i den
tid. For jeg tænker nærmest på de årene, da
du lå ved universitetet.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]v
tid. For jeg tænker nærmest på de årene, da
du lå ved universitetet.
Allmers
.Ja, men kæreste Andrea, – jeg var da så ofte hjem-
me i besø{r}g.
me i besø{r}g.
Andrea
.Men alligevel –
Allmers
Aldrig har du tydet hen på noget sligt før nu.
Jeg trode at alt skylden måtte være på fars side.
Hvis det var nogen skyld da.
Jeg trode at alt skylden måtte være på fars side.
Hvis det var nogen skyld da.
Andrea
Å, skylden er visst aldrig så helt på den ene side –
Almers
.Det kan du ha’ ret i. Men sig mig bare –
Andrea
Å jeg bér dig så bønligt, Alfred, – tal ikke mere
om de ting {!}– (ser ind i skogen til højre) Der kom-
mer Rita og Berghejm.
om de ting {!}– (ser ind i skogen til højre) Der kom-
mer Rita og Berghejm.
Allmers
.Skal vi møde dem?
Allmers
Har du længe holdt af Berghejm?
Andrea
(se{ <...> }r flygtig hen på ham)
Holdt af ham?
Allmers
Ja?
Andrea
Jeg har jo bare kendt ham så kort.
Allmers
.Og nu går du med ham. Så langt, langt.
Jeg havde aldrig tænkt mig at vi to skulde
skilles.
Jeg havde aldrig tænkt mig at vi to skulde
skilles.
Andrea
.Ikke jeg heller.
Allmers
.
(ser hen for sig)
Hvor er Eyolf nu? Kan nogen sige mig det?
Ingen i hele verden. Jeg véd bare at jeg ikke har
ham længer. Og snart har jeg ikke dig heller, An-
drea. Ingen, ingen, som ˹jeg˺ du er i slægt med.
Ingen i hele verden. Jeg véd bare at jeg ikke har
ham længer. Og snart har jeg ikke dig heller, An-
drea. Ingen, ingen, som ˹jeg˺ du er i slægt med.
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
Andrea
.Du har Rita
Allmers
.Rita er jeg ikke i slægt med. Det er ikke som
at ha’ en søster –
at ha’ en søster –
Andrea
.
(spændt)
Siger du det, Alfred?
Allmers
Ja. Allmers-slægten er noget for sig selv. Altid
har vi havt lyse forbogstaver i navnene. Og alle
har vi havt de samme slags øjne.
har vi havt lyse forbogstaver i navnene. Og alle
har vi havt de samme slags øjne.
Andrea
Jeg også, synes du?
Allmers
.Nej, det er sandt. Ikke egentlig du. Du ligner
ikke far. Slægter mere på din mor, du. Men al-
ligevel –
ikke far. Slægter mere på din mor, du. Men al-
ligevel –
A{ll<...>
}ndrea
.Allig{l}evel –?
Allmers
Samlivet, tror jeg, har præget os begge to
efter hinanden, – formet os i hinandens billede.
I sind og i ydre.
Faksimile
legg: 18, blad: [1]r
18.
efter hinanden, – formet os i hinandens billede.
I sind og i ydre.
Andrea
.Føler du det
Andrea
.Føler du det sådan, Alfred?
Allmers
.Ja, netop sådan.
Andrea
Da tvinger du mig til at sige dig –
Allmers
Hvad? Hvilket? Sig det!
Andrea
.Siden. N
(ser ud til højre)
Siden. Nu kommer de.
(Fru Rita Allmers og ingeniør Borghejm
kommer frem mellem træerne.)
kommer frem mellem træerne.)
Allmers
(går hende imøde)
Hvorledes har du det {r}Rita?
Fru Allmers
˹
(går forbi ham)
˺
Å, spørg ikke.
Allmers
Hvad vil du her?
Faksimile
legg: 18, blad: [1]v
Fru Allmers
.Bare se til dig. Hvad bestiller du hernede?
Allmers
.Ikke noget. Andrea kom ned og så til mig.
Fru Allmers
Ja, men før Andrea kom? Du har været borte
fra mig hele formiddagen.
fra mig hele formiddagen.
A{ndrea}llmers
.Jeg har siddet her og set ud over fjor vandet.
Fru Allmers
Uh, – at du kan det! Og så alene!
Allmers
Jeg er helst alene nu.
Fru Allmers
Og så sidde stille. På en og samme plet.
Allmers
.Jeg har jo ingen verdens ting at gå efter.
Fru Allmers
.Jeg kan ikke holde det ud nogetsteds. Der er
noget i mig, som j{e<...> }ager og jager mig så rast-
løs. Synes ikke De han skulde gå ˹op˺ med os
andre, herr Borghejm.
noget i mig, som j{e<...> }ager og jager mig så rast-
løs. Synes ikke De han skulde gå ˹op˺ med os
andre, herr Borghejm.
Faksimile
legg: 18, blad: [2]r
Borghejm
(til Allmers)
Jeg tror det vilde være bedre for Dem.
Allmers
Nej, nej, lad mig heller være hvor jeg er.
Fru Allmers
.Så blir jeg hos dig, Alfred.
Allmers
.Ja, gør det.
Borghejm
(til Andre{ <...> }a)
Andrea, – går vi lidt henover
˹langs stranden.˺
vejen imens?
˹For allersidste gang?˺
Andrea
\ (paraply) /
Gerne det. Ja, lad os gå lidt udover.
(Hun og Borghejm går bort langs stranden
til venstre)
til venstre)
(Allmers driver lidt omkring; derefter sætter
han sig på bænken til venstre. Rita går hen
til ham.)
han sig på bænken til venstre. Rita går hen
til ham.)
Fru Allmers
.Kan du tænke dig den tanke, Alfred, – at vi har
mistet ham!
mistet ham!
Faksimile
legg: 18, blad: [2]v
Allmers
.Vi får vænne os til at tænke den.
Fru Allmers
J<...>
Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Men er det då så
visst at han er borte f – for bestandig?
Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Men er det då så
visst at han er borte f – for bestandig?
Allmers
Folk så ham jo ligge nede på bunden. Men så
kom strømmen og tog ham.
kom strømmen og tog ham.
Fru Allmers
.Ja, ja, det ved jeg jo. Men det er ikke det, jeg me-
ner.
ner.
Allmers
.Hvad da?
Fru Allmers
Jeg synes, han er om mig lige fuldt. Mere, tusend
gange mere end før.
gange mere end før.
Allmers
(bitter)
Synes du det nu?
Fru Allmers
Ja, ja. Men det forstår ikke. Jeg må se ham. Høre
ham. Føle ham –
ham. Føle ham –
Faksimile
legg: 19, blad: [1]r
19.
Allmers
Før kunde du så godt undvære han, – hele hal-
ve dagen –
ve dagen –
Fru Allmers
Ja, for da vidste jeg at jeg havde ham alligevel.
Allmers
(tungt)
Nu har vi ham ikke længer. Du har fået det,
som du ønsked –
som du ønsked –
Fru Allmers
Hvad ønsked jeg!
Allmers
.
A<...>
(ser strængt på hende)
At lille Eyolf ikke var her.
Fru Allmers
At lille Eyolf ikke stod imellem os to. Det ønsked
jeg!
jeg!
Allmers
Nå ja, nu gør han det jo ikke mere, stakker.
Fru Almers
(ser på ham)
Kanske nu mest.
Faksimile
legg: 19, blad: [1]v
Allmers
Du har aldrig holdt helt og fuldt af ham.
Fru Allmers
Eyolf vilde aldrig la’ sig fange helt og fuldt ind
til mig.
til mig.
Allmers
Fordi du ikke vilde.
Fru Allmers
Å jo ˹du˺. Jeg vilde nok
˹mere end gerne˺
også
. Men der stod nogen
i vejen. ˹Lige fra først af.˺
i vejen. ˹Lige fra først af.˺
Allmers
Jeg ˹stod i vejen˺
˹,˺ mener du?
Fru Allmers
Å nej. Ikke fra først af.
Allmers
.Hvem da?
Fru Allmers
Andrea.
Allmers
Andrea? Siger du det, Rita.
Fru Allmers
Allmers
Gjorde hun det, så gjorde hun det i kærlighed.
Fru Allmers
Just det. Jeg tåler ikke at dele noget med an-
dre. Ikke i kærlighed.
dre. Ikke i kærlighed.
Allmers
Vi to skulde ha’ delt ham mellem os i kær-
lighed.
lighed.
Fru Allmers
Vi? I grunden har du aldrig havt nogen
rigtil kærlighed til barnet.
rigtil kærlighed til barnet.
Allmers
(ser forundret på hende)
Har jeg ikke –! Hvor kan du sige, – hvor kan
du mene noget sligt!
du mene noget sligt!
Fru Allmers
Nej, du har ikke. Før dvar du jo helt fanget
i dit arbejde.
i dit arbejde.
Allmers
.Ja, og det har jeg ofret for Eyolf skyld –
Allmers
Hvorfor da? Sig mig, hvad du mener!
Fru Allmers
Du var begyndt at gå her og fortæres af mistro
til dig selv. Al den glade tillid, – alt håbet om at
du havde en stor gerning at gøre, det begyndte at
svigte dig. Jeg så det nok.
til dig selv. Al den glade tillid, – alt håbet om at
du havde en stor gerning at gøre, det begyndte at
svigte dig. Jeg så det nok.
Allmers
Å ja, du kan ha’ ret i det. Men alligevel –
Fru Allmers
Så gik du ud på rejsen. Op på de store, fri
vidder. Og det har vel løftet dit sind –
vidder. Og det har vel løftet dit sind –
Allmers
Det har det. Det har det. Vær viss på det, Andre{
<...>
}a!
Fru Allmers
Men ikke løftet det op til kærlighed –
Allmers
(ivrig)
Det var deroppe i storheden og ensomheden at
jeg veg min livsplads for lille Eyolfs skyld.
jeg veg min livsplads for lille Eyolfs skyld.
Allmers
Hvorfor –?
Fru Allmers
Jeg skal sige dig det.
˺
Allmers
Nå?
Fordi du trængte til noget nyt, som kunde fylde
dig. Andrea havde jo så tidt talt til dig om Ey-
olf store evner, om alle de muligheder, som
skulde være i ham – og { <...> }sligt noget –
dig. Andrea havde jo så tidt talt til dig om Ey-
olf store evner, om alle de muligheder, som
skulde være i ham – og { <...> }sligt noget –
Allmers
Ja, hun tog sig jo mest af ham, hun. Men derfor
altså, mener du –?
altså, mener du –?
Fru Allmers
Du vilde gøre et vidunderbarn af ham, Alfred.
For{}di[HIS: Endring fra særskriving til sammenskriving.] han var dit barn. Men du har aldrig rig-
tig elsket ham. Ikke så’n inderlig holdt af ham
for hans egen skyld.
For{}di[HIS: Endring fra særskriving til sammenskriving.] han var dit barn. Men du har aldrig rig-
tig elsket ham. Ikke så’n inderlig holdt af ham
for hans egen skyld.
Allmers
Tror du det?
Fru Allmers
.Ja. Havde jeg vidst {d}at du holdt af ham i inder-
lighed, så skulde jeg kanske fundet mig i at
dele dig med ham. Skønt, – nej, kanske ikke
alligevel.
lighed, så skulde jeg kanske fundet mig i at
dele dig med ham. Skønt, – nej, kanske ikke
Faksimile
legg: 20, blad: [1]v
alligevel.
Allmers
(ser tankefuld på hende)
Men hvis så er, Rita, så har vi to i grunden aldrig
ejet vort eget barn.
ejet vort eget barn.
Fru Allmers
Nej, ikke fuldt ud i kærlighed.
Allmers
Og nu går vi her og sørger
<...>
så bitterlig for
ham.
ham.
Fru Allmers
˹
bittert
˺
{
<...>
}Ja, er det ikke underligt at tænke sig. Gå
her og sørge slig for en liden fremmed gut.
her og sørge slig for en liden fremmed gut.
Allmers
<...>
(smærteligt)
Å, kald ham da ikke fremmed!
Fru Allmers
.Vi vandt aldrig gutten, Alfred. Ikke jeg. Ikke
du heller.
du heller.
Allmers
(vrider hænderne)
Og nu er det for sent! For sent!
Faksimile
legg: 20, blad: [2]r
Fru Allmers
Og så trøstesløst. Og så rent håbløst, – alt-
sammen!
sammen!
Allmers
(stille bevæget)
Jeg drømte om ham inat. Jeg syntes jeg så ham stå ˹komme op fra bryggen˺
nede i haven. ˹Han sprang, ligesom andre gutter. Havde ingen krykker˺ Jeg blev så glad. Så rig. Han var altså
ikke gået fra os. Vi havde ham. Den forfærdelige
virkelighed var altså bare en drøm. Å, hvor jeg
takked og velsigned – (holder inde) hm.
nede i haven. ˹Han sprang, ligesom andre gutter. Havde ingen krykker˺ Jeg blev så glad. Så rig. Han var altså
ikke gået fra os. Vi havde ham. Den forfærdelige
virkelighed var altså bare en drøm. Å, hvor jeg
takked og velsigned – (holder inde) hm.
Fru Allmers
Hvem?
Allmers
Hvem?
Fru Allmers
Ja, hvem takked og velsigned du?
Allmers
˹
afvisende
˺
Jeg lå jo og drømte, Rita.
˹hører du.˺
Fru Allmers
Nogen, som du ikke selv tror på.
Allmers
Fru Allmers
Du skulde ikke gjort mig tvilende, du.
Allmers
Vilde det været ret af mig om h jeg havde ladt dig
bli’ ved at gå gennem livet med tomme forestillinger?
bli’ ved at gå gennem livet med tomme forestillinger?
Fru Allmers
Det havde været bedre for mig. For så havde jeg
havt noget at fortrøste mig til nu. Nu véd jeg jo
hverken ud eller ind.
havt noget at fortrøste mig til nu. Nu véd jeg jo
hverken ud eller ind.
Allmers
Om du nu havde val{
<...>
}get. Om du kunde følge Ey-
olf di{g}t, hvor han nu er –
olf di{g}t, hvor han nu er –
Fru Allmers
Ja, ja – hvad så?
Allmers
O{g}m du havde fuld forvissning om at du vilde
træffe ham igen, kende ham –
træffe ham igen, kende ham –
Fru Allmers
Ja, hvad så?
Allmers
Vilde du så frivillig gøre springet. Frivillig
gå bort fra alt dette her? Fra sorgen og savnet?
Vilde du?
Faksimile
legg: 21, blad: [1]r
21.
gå bort fra alt dette her? Fra sorgen og savnet?
Vilde du?
Fru Allmers
(noget nølende)
Nu straks?
Allmers
Ja, nu {
<...>
}idag. Svar mig på det. Vilde du.
Fru Allmers
<...>
(sagte)
Å, jeg ved ikke, Alfred. – Nej, jeg tror jeg først
vilde bli’ nogen tid her hos dig.
vilde bli’ nogen tid her hos dig.
Allmers
Og der For min skyld?
Fru Allmers
Ja, bare for {
<...>
}din skyld.
Allmers
Men så bagefter? Vilde du så –?
Fru Allmers
Å hvad skal jeg svare på sligt. Jeg kunde jo ik-
ke gå ifra dig. Aldrig! Alldrig!
ke gå ifra dig. Aldrig! Alldrig!
Allmers
.Men om d<...>
nu jeg gik
<...>
til Eyolf. Og du havde
den fuldeste forvissning om <...> at du vilde træf-
både ham og mig der. Vilde du så komme
over til os?
Faksimile
legg: 21, blad: [1]v
den fuldeste forvissning om <...> at du vilde træf-
både ham og mig der. Vilde du så komme
over til os?
Fru Allmers
(næsten skrigende)
Jeg vilde nok. Å så gerne! Så gerne! Men –
Allmers
{N}Men –? Nå?
Fru Allmers
(stønner sagte)
Jeg kunde det ikke. Kunde det ˹slet-˺ikke!
Allmers
Ikke ifald jeg gik did med det samme?
Fru Allmers
Nej, nej! Ikke for al ver<...>
himlens herlighed!
Allmers
Ikke jeg h{l}eller.
Fru Allmers
Nej, ikke sandt, – du kunde ikke du heller!
Allmers
For her hører vi hjemme – indtil videre.
Allmers
Lykken?
Fru Allmers
Ja, lykken må vi finde igen. Uden lykke kan
jeg ikke leve.
jeg ikke leve.
Allmers
Hvor finder vi vel den nu?
Fru Allmers
(ryster på hovedet)
Nej, nej, nej, – det har du ret i. Vi finder den aldrig,
vi, som bare går her og sører over lille Eyolf. (ser
spørgende på ham) Men –?
vi, som bare går her og sører over lille Eyolf. (ser
spørgende på ham) Men –?
Allmers
Men –?
Fru Allmers
(hurtig, som i skræk)
Nej, nej, jeg tør ikke sige det! Ikke tænke det engang!
Allmers
Jo, sig det! Sig det, Rita!
Fru Allmers
(nølende)
Faksimile
legg: 21, blad: [2]v
Kunde vi ikke prøve på –? Skulde det ikke væ-
re gørligt a{f}t vi kunde glemme ham?
re gørligt a{f}t vi kunde glemme ham?
Allmers
Glemme Eyolf!
Fru Allmers
Glemme sorgen over ham, mener jeg.
Allmers
Kunde du ønske det?
Fru Allmers
Ja, ifald det var gørligt. (i udbrud) For dette her
bærer jeg ikke i læng{ <...> }den)!
bærer jeg ikke i læng{ <...> }den)!
Allmers
Men mindet, Rita? Det slipper vi ikke fra. Og
mindet, det naget, det.
mindet, det naget, det.
Fru Allmers
Mindet om lille Eyolf vil mildnes med tiden. Å,
tror du ikke det, Alfred?
tror du ikke det, Alfred?
Allmers
Tør hænde – engang, kanske. Men savnet efter
ham – det døves visst aldrig.
ham – det døves visst aldrig.
Fru Allmers
(ser hen for sig)
Faksimile
legg: 22, blad: [1]r
22.
Nej, der ligger savnet det. Savnet, – savnet. Hver
dag, hver time, – ved den mindste småting vil
det melde sig. Bare den tomme stol ved bordet –.
Bare det, at hans frak<...>
dag, hver time, – ved den mindste småting vil
det melde sig. Bare den tomme stol ved bordet –.
Bare det, at hans frak<...>
Allmers
Bare den tomme stol ved bordet. Bare det
at hans frakke ikke hænger på sin plads i for-
stuen –
at hans frakke ikke hænger på sin plads i for-
stuen –
Fru Allmers
Og under savn gror ikke lykken. Hverken du
eller mægter at bære dette, Almer Alfred. Vi må
se at finde på noget, som der kunde være glem-
sel i.
eller mægter at bære dette, Almer Alfred. Vi må
se at finde på noget, som der kunde være glem-
sel i.
Allmers
Å, hvad skulde vel det være?
Fru Allmers
Kunde vi da ikke prøve med at rejse
langt bort?
langt bort?
Allmers
.Fra hjemmet? Du, som ikke trives noget an-
det sted end just netop her.
det sted end just netop her.
Fru Allmers
Faksimile
legg: 22, blad: [1]v
Nå, så se mange mennesker hos os da? Føre
stort hus. Finde på noget, som sligt, som kun-
de døve og dulme –
stort hus. Finde på noget, som sligt, som kun-
de døve og dulme –
Allmers
Sligt liv ligger jo sletikke for mig. Det ved du
jo. Jeg kunde simpelt hen ikke holde det ud.
Nej, så fik jeg heller prøve på at ta’ mit arbejde
op igen.
jo. Jeg kunde simpelt hen ikke holde det ud.
Nej, så fik jeg heller prøve på at ta’ mit arbejde
op igen.
Fru Allmers
Dit arbejde? Det som har stået som en væg
imellem os!
imellem os!
Allmers
Du tar Det har det ikke, Rita. Du tar fejl i
det.
Fru Allmers
Nej, jeg gør ikke! Men jeg vil ikke finde mig
i at dele dig. Men {j}Jeg vil ha’ dig helt og holdent
slig som du før var. Den kærlighed skal du gi’
mig igen, uforvansket – jeg vil det, hører du.
i at dele dig. Men {j}Jeg vil ha’ dig helt og holdent
slig som du før var. Den kærlighed skal du gi’
mig igen, uforvansket – jeg vil det, hører du.
Allmers
Den kærlighed var en rus og den er
˹sluknet˺
død
i mig
Allmers
Den er død. Men i det, jeg nu føler for dig
er den opstanden –
er den opstanden –
Fru Allmers
Å, jeg bryr mig ikke om nogen opstandelse –
Allmers
{
<...>
}Rita –!
Fru Allmers
Jeg er et varmblodigt menneske, jeg. Har
ikke fiskeblod i årerne. – Og så være stængt
inde på livstid! Stængt inde i sorgen og i savnet.
ikke fiskeblod i årerne. – Og så være stængt
inde på livstid! Stængt inde i sorgen og i savnet.
Allmers
Ja
(ser tankefuld på hende)
Ja, kan det nu egentlig kaldes sorg og savn – dette
her? Det som vi føler.
her? Det som vi føler.
Fru Allmers
Hvad ellers?
Allmers
Fortvilelse.
Fru Allmers
Fortvilelse!
Faksimile
legg: 22, blad: [2]v
Allmers
.Ja, – fortvilelse. Jeg syne tror det er det rette
navn på det.
navn på det.
Fru Allmers
(ser ængstelig spørgende på ham)
Hvorfor skulde vi –!
Allmers
Skimter du ikke grunden til det?
Fru Allmers
Nej. Jo. Nej. Sig du det først Sig det!
Allmers
Sig du det først.
Fru Allmers
.Nej, du må –
Allmers
.Lille Eyolf var os egentlig mest ivejen –
Fru Allmers
Å, Alfred, – hvor kan du da –!
Allmers
Du har aldrig været nogen rigtig mor for
ham. Og jeg aldrig helt nogen far.
ham. Og jeg aldrig helt nogen far.
Allmers
Det lyder så lumpent når jeg siger det.
Fru Allmers
Jeg forstår dig ikke, Alfred.
Allmers
.Men det er ikke lumpent. Jeg synes ikke det
kan kaldes så.
kan kaldes så.
Fru Allmers
Nej, nej, – men hvad i al verden –?
Allmers
Du var rig og jeg var fattig, Rita.
Fru Allmers
(med et skridt imod ham)
Det tror jeg ikke på!
Allmers
Således kom det dog alligevel.
Fru Allmers
Lumpent altså!
Allmers
Jeg havde en søster at forsørge. Husk på det.
Allmers
Vi stod alene i verden. Hun og jeg. Jeg arbejded
for hende, så længe jeg årked. Var lige ved at
segne under det –
for hende, så længe jeg årked. Var lige ved at
segne under det –
Fru Allmers
Og sligt kan du stå her og forråde bagefter!
Allmers
Jeg syntes jeg måtte fri dig fra disse våndeful-
de selvbrejdelser. Nu tror jeg, du véd grunden
til at du aldrig kunde holde rigtig at Eyolf.
de selvbrejdelser. Nu tror jeg, du véd grunden
til at du aldrig kunde holde rigtig at Eyolf.
Fru Allmers
All Å, men jeg har jo holdt af ham også!
Allmers
Du så altid på ham som om der lå en uud-
forskelig gåde bagved.
forskelig gåde bagved.
Fru Allmers
Du har tydet det fejl. Jeg gik altid og skalv
for at han skulde komme til at ta’ dig fra mig.
(i vildt udbrud) Og nu siger du selv at jeg
aldrig har ejet dig.
for at han skulde komme til at ta’ dig fra mig.
(i vildt udbrud) Og nu siger du selv at jeg
aldrig har ejet dig.
Allmers
Faksimile
legg: 24, blad: [2]r
Det har du! Jeg både fandt dig og vandt
dig så inderligt da Eyolf var født.
dig så inderligt da Eyolf var født.
Fru Allmers
<...>
(hånligt)
Ja bevar’s. For han hørte jo til slægten, han.
Barnet – og søsteren! Det er jo noger for sig
selv. – Å hvor jeg hader, – hvor jeg hader hende!
Barnet – og søsteren! Det er jo noger for sig
selv. – Å hvor jeg hader, – hvor jeg hader hende!
(Andrea og Borghejm kommer frem langs
strandstien)
strandstien)
Allmers
Ja, her går vi endnu, vi, Andrea.
Andrea
.Og har fåt tale rigtig sammen. Vi vil ikke for-
styrre.
styrre.
Fru Allmers
Nej, lad os gå alle fire. Vi må ha’ selskab om os
herefter. Alfred og jeg klarer det ikke alene.
herefter. Alfred og jeg klarer det ikke alene.
Allmers
Ja, gå, gå, I andre. Men dig må jeg tale med,
Andrea!
Andrea!
Fru Allmers
Så! Nå ja, så {
<...>
}kom De da, herr Borghejm.
Faksimile
legg: 24, blad: [2]v
(Fru Allmers og Borghejm går op gennem
skogbakken til højre)
skogbakken til højre)
Andrea
Er det noget du vil mig, Alfred?
Allmers
Ja, der er noget jeg vil spørge dig om.
Andrea
.Nå?
Allmers
Sig mig, er der noget mellem dig og Borg-
hejm?
hejm?
Allmers Andrea
Å, jeg ved ikke hvad jeg skal svare.
Allmers
Hvorledes? Ved du det ikke
Andrea
Jeg har ingen ret til at svare.
Allmers
At Vi to må bli’ sammen.
A{l}ndrea
Vi er jo sammen.
Andrea
Alfred!
Allmers
<...>
Rita og jeg kan ikke mødes i samme
kærlighed.
kærlighed.
Andrea
Å, sig da ikke det!
Allmers
Jo, jo, jeg ser det nu. Og derfor så er det at jeg
tyr til dig.
tyr til dig.
Andrea
Å, jeg kan jo ikke hjælpe dig i dette.
Allmers
Jo, du kan. Du alene. Det er en søster jeg
trænger til –
trænger til –
Andrea
(halvt hviskende)
En søster!
Allmers
En søsters kærlighed. Noget rent! Noget
helligt. Jeg føler jeg blir ond her.
Faksimile
legg: 25, blad: [1]v
helligt. Jeg føler jeg blir ond her.
Andrea
Alfred! Allfred!
Allmers
Fra du var lidet barn har vi holds sammen.
Vi to alene. Dengang trængte du til mig.
Og jeg gjorde for dig, hvad jeg kunde.
Vi to alene. Dengang trængte du til mig.
Og jeg gjorde for dig, hvad jeg kunde.
Andrea
Alt, hvad jeg er, det skylder jeg dig.
Allmers
Ikke mig mest. Mest vort skønne hellige
samliv.
samliv.
Andrea
Hver trevl i mit sind har fået sit præg
ved dig. Af dig. Gennem dig.
ved dig. Af dig. Gennem dig.
Allmers
Nej, nej. Det er kommet gennem det stille
uudgrundelige mysterium –
uudgrundelige mysterium –
Andrea
Hvilket, Alfred.
Allmers
Søskendkærlighedens mysterium. De{t}n gå-
defulde dragning fra søster til bror og fra
bror til søster.
Faksimile
legg: 25, blad: [2]r
defulde dragning fra søster til bror og fra
bror til søster.
Andrea
Har du følt det så?
Allmers
Altid. Og du også. Du også, Andrea. Det
ved jeg så visst.
ved jeg så visst.
Andrea
Og nu? Hvad vil du nu?
Allmers
Jeg vil at vi to skal ty til hinanden igen.
Andrea
(bævende)
Vi to!
Allmers
.Før trængte du til mig. Nu trænger jeg
til { <...> }dig. Lad ikke nogen komme imellem os.
Lov mig at bli’ ved at være søster for mig.
til { <...> }dig. Lad ikke nogen komme imellem os.
Lov mig at bli’ ved at være søster for mig.
Andrea
.Jeg kan det ikke, Alfred.
Allmers
Kan du ikke!
Faksimile
legg: 25, blad: [2]v
Allmers Andrea
Nej, ikke nu længer. Ikke sådan, som du
nu er. Jeg kan ikke længer være som en søster
for dig.
nu er. Jeg kan ikke længer være som en søster
for dig.
Allmers
Og hvorfor kan du ikke.
Andrea
Fordi jeg ikke er det.
Allmers
Hvad skal det sige!
Andrea
.At jeg ikke har ret til at bære navnet Allmers.
Allmers
Andrea!
Andrea
.
Nu Jeg har længe vidst det. Nu ved du det og-
så. Og nu må vi skilles.
så. Og nu må vi skilles.
Allmers
Ikke ret til at bære –! Si mig –! Forklar
mig –!
mig –!
Andrea
.Ikke et ord mere! Sådan er det.
Faksimile
legg: 26, blad: [1]r
26.
Allmers
(tungt)
Å, hvor usigelig fattig jeg da er.
Andrea
Du kunde være så rig, – så rig, du, Alfred.
Allmers
Jeg! Jeg rig!
Andrea
Ja, du. For du har Rita og du har både sor-
gens og savnets guld.
gens og savnets guld.
(Hun går opover skogstien til højre.)
Allmers
(hen for sig)
Ingen søster altså. – Og lille Eyolf driver
for fjordens strømme.
for fjordens strømme.
(Han går langsomt opad stien)
Faksimile
legg: 26, blad: [1]v
Tredje akt.
(En højde i haven hos Allmers. Brat
styrtning med rækværk mod baggrun-
den. Vid udsigt over fjorden. Flag på
halv stang ved rækværket. Bord, bænke
og havestole på højden. Et lysthus til høj-
re. Det er sen sommeraften)
styrtning med rækværk mod baggrun-
den. Vid udsigt over fjorden. Flag på
halv stang ved rækværket. Bord, bænke
og havestole på højden. Et lysthus til høj-
re. Det er sen sommeraften)
(Frøken Asta Allmers sidder på en bænk
til venstre og synes at vente på nogen. Hænder-
ne i skødet. Lidt efter kommer ingeniør Borg-
hejm op ad skråningen i baggrunden.)
til venstre og synes at vente på nogen. Hænder-
ne i skødet. Lidt efter kommer ingeniør Borg-
hejm op ad skråningen i baggrunden.)
Borghejm
Så fandt jeg Dem da endelig!
Asta
.Jeg har siddet her og ventet –
Borghejm
Dog vel ikke på mig?
Borghejm
,
(nærmere)
Så tør jeg altså komme?
Asta
Ja, De må gerne det.
Borghejm
Og tale med Dem – engang til?
Asta
Ja. Eller først, – lad mig få tale med Dem.
Nå?
Asta
.Rejser De altså iaften?
Borghejm
Inat rejser jeg. Med dampskibet. Jeg må det.
Asta
.Ja, ja, De må vel. Men De skal forstå mig,
Borghejm.
Borghejm.
Borghejm
.Det vilde jeg så gerne.
Faksimile
legg: 26, blad: [2]v
Asta
.Å, om en kunde dele sig! Være to steder på en
gang.
gang.
Borghejm
(i dæmpet udbrud)
Hvis De kunde det, – hvad gjorde De så?
Asta
.Så rejste jeg med Dem –
Borghejm
Rejste De –!
Asta
Med Dem. Med dampskibet inat.
Borghejm
Det gjorde De! Altså alligevel –!
Asta
Men jeg kan jo ikke dele mig! Kan ikke slippe
min bror.
min bror.
Borghejm
Nej, det har De jo sagt mig to gange før, Asta.
Asta
Og mindst nu, da han ikke har lille Eyolf
længer. Ja, for tænk på, hvad han har været
for mig al min tid –
længer. Ja, for tænk på, hvad han har været
Faksimile
legg: 27, blad: [1]r
27.
for mig al min tid –
Borghejm
Ja, jeg forstår jo nok det, Asta. De holder det
for Deres pligt –
for Deres pligt –
Asta
Å nej, det er ikke derfor. Ikke fordi det er
pligt –
pligt –
Borghejm
Men –?
Asta
Men fordi jeg holder af ham, som – ja, slig
som jeg tror at bare en søster kan holde af
en bror.
som jeg tror at bare en søster kan holde af
en bror.
Borghejm
Og det mener De er det dybeste?
Asta
Ja, jeg tror det næsten. Fordi det er det rene-
ste – det helligste.
ste – det helligste.
Borghejm
Hvad siger De da om en mors kærlighed til
barnet?
barnet?
Borghejm
End en fars da?
Asta
Den véd jeg ikke noget om. Véd De?
{A}Borghejm
.Ja, både om en mors og en fars. Og jeg tror
det er det, som har gjort mig så let og glad
i sindet. Men altså –?
det er det, som har gjort mig så let og glad
i sindet. Men altså –?
Asta
Altså –?
Borghejm
Altså skal jeg bygge mine veje alene.
A{t}sta
Å, om jeg kunde få være med Dem. Hjæl-
pe Dem –
pe Dem –
Borghejm
Vilde De, ifald De kunde?
Asta
Ja, da ku vilde jeg det.
Borghejm
Men De kan ikke.
Faksimile
legg: 27, blad: [2]r
Asta
Vilde De nøjes med at ha’ mig halvt{,}? Borg-
hejm?
hejm?
Borghejm
Nej, helt og holdent må jeg ha’ Dem.
Asta
Så kan jeg ikke.
(Alfred Allmer kommer nedenfra op på højden)
Allmers
(standser og ser på dem)
Aha, er I sammen her, I to!
Borghejm
Du véd jo at jeg rejser inat.
Allmers
Nå, og så? Kommer du til at rejse alene?
Borghejm
Ja, jeg gør det. Og bli’ alene også – herefter.
Allmers
Alene. Der er noget forfærdeligt i det at være
alene.
alene.
Asta
Å, men Alfred, det er da ikke du!
Faksimile
legg: 27, blad: [2]v
Allmers
Er ikke jeg! Jeg, som ikke har noget barn
længer. – Og ikke nogen søster heller.
længer. – Og ikke nogen søster heller.
Asta
(angst)
Alfred, A{f}lfred, du må ikke –!
Borghejm
Hvor kan du sige så? Du hører jo, – din søster
rejser ikke med mig.
rejser ikke med mig.
Allmers
Lige meget. Å Asta, jeg har dig jo ikke nu
længer. Ikke slig, som jeg før havde dig.
længer. Ikke slig, som jeg før havde dig.
Borghejm
(ser forbauset på dem)
Men jeg forstår ikke –
Asta
Jo, du har, Alfred. Tro du mig, – jeg blir’ al-
tid den samme for dig, som den jeg var.
tid den samme for dig, som den jeg var.
Allmers
Men ikke jeg!
Allmers
Bind dig aldrig, Borghejm! Der kan kom-
me den tid da du fortryder det. Men så er
det for sent.
me den tid da du fortryder det. Men så er
det for sent.
Borghejm
Aldrig i verden kunde jeg komme til at for-
tryde noget her.
tryde noget her.
Allmers
Å, det er rent utroligt som et menneske kan
forvandle sig.
forvandle sig.
Asta
To kunde vel også forvandle sig sammen.
Og så blev de jo lige fuldt et.
Og så blev de jo lige fuldt et.
Allmers
Byg aldrig på det, Asta. Det vilde være lyk-
ken for hele livet, det.
ken for hele livet, det.
(Fru Rita Allmers kommer op ad bakken)
Rita
Å, er du også heroppe, Alfred?
(hun vil gå igen)
Rita
Bare gå og gå. Jeg har ikke ro nogetsteds
Allmers
Ikke jeg heller.
Rita
Og så det, at vi ikke kan gå sammen.
Asta
Å, men kan I da ikke det. Prøv det.
Rita
Jeg synes det er blet så rent umuligt nu.
Vi må gå hver vor vej herefter.
Vi må gå hver vor vej herefter.
Allmers
Jeg bærer ikke ensomheden –
Rita
Jeg ser det. Jeg ved det. Føler det. Asta,
du må aldrig gå fra ham.
du må aldrig gå fra ham.
Asta
Jeg!
Borghejm
Aldrig!
Allm Asta
Å nu du da, Rita!
Rita
Ikke nu længer. Der står noget imellem.
Allmers
Det må væk – hvis vi skal leve.
Rita
Kommer aldrig væk. Du trives i skyggen.
Og jeg må ha’ solskin. Bliv hos os, Asta.
Og jeg må ha’ solskin. Bliv hos os, Asta.
Allmers
Vil du det!
Rita
Ja, alt for din skyld. Bliv hos ham. Og
står jeg i vejen, så viger jeg.
står jeg i vejen, så viger jeg.
Allmers
Du skal aldrig vige.
Rita
Jeg har veget en gang før. Veget for mit
eget barn. Det må vel være ret så.
eget barn. Det må vel være ret så.
Allmers
Å, men – Rita!
Faksimile
legg: 28, blad: [2]v
Rita
.Du skal være vort barn, Asta. Vi tar dig
i Eyolfs sted. For vi må ha’ <...> et barn, som
kan samle os.
i Eyolfs sted. For vi må ha’ <...> et barn, som
kan samle os.
Asta
(ser på ham)
Hvad siger du, Alfred?
Allmers
(usikker)
Jeg –?
Rita
Du må! Du må! Det du trænger er det stil-
le, varme, lidenskabsløse. Et barn eller en
søster.
le, varme, lidenskabsløse. Et barn eller en
søster.
Allmers
(med et blik til Asta)
Ah, en søster –
Asta
Vil du at jeg skal bli’ her, Alfred?
Allmers
Nej, du skal rejse.
Asta
Jeg både vil og må rejse. Endnu iaften.
Rita
Hvor vil du rejse hen.
Asta
Først bare ind til byen. Men derefter –
Borghejm
Derefter –?
Asta
Langt, langt bort herfra. (ser på Borghejm
og rækker ham hånden) Jeg rejser med Dem.
og rækker ham hånden) Jeg rejser med Dem.
Borghejm
(i strålende glæde)
Vil De alligevel!
Asta
<...>ø Imorgen skal De få vide alt. Og så får
De vælge.
De vælge.
Borghejm
Å, jeg bryr mig ikke om andet end at ha’
Dem, Asta!
Dem, Asta!
Asta
Far vel, Rita. (slår armene om hendes hals)
Og tak for alt godt. (rækker hånden frem) Far
vel, Alfred.
Og tak for alt godt. (rækker hånden frem) Far
vel, Alfred.
Allmers
(åbner armene imod hende)
Asta –
Asta
(viger sky tilbage)
Far vel – far vel! (til Borghejm) Kom,
kom. Vi må skynde os nu.
kom. Vi må skynde os nu.
(Borghejm trykker Allmers og Rita taus i
hænderne og følger Asta nedover fra højden)
hænderne og følger Asta nedover fra højden)
Allmers
(står ved rækværket og ser over fjorden)
Der ude kommer dampskibet. Snart er de
borte.
borte.
Rita
Og vi to alene.
Allmers
Det må så være.
Faksimile
legg: 29, blad: [2]r
Rita
Kan vi det.
Allmers
Vi må.
Rita
Ja, for Astas skyld.
Allmers
(ser hen på hende)
For Astas –? Hvad mener du?
Rita
Hun kunde ikke bli’ her. Hun vilde være
alt for dig, hun også. Ligesom jeg.
alt for dig, hun også. Ligesom jeg.
Allmers
For sin egen skyld behøvte hun ikke at
rejse. Men –
rejse. Men –
Rita
Men for min Men –?
Allmers
For min.
Rita
Alfred! Du skulde tænke, – begære – no-
get brødefuldt! Aldrig i verden!
get brødefuldt! Aldrig i verden!
Faksimile
legg: 29, blad: [2]v
Allmers
(ryster på hovedet)
Å nej, ikke noget brødefuldt. Men der er
en hemmelighed i slægten –
en hemmelighed i slægten –
Rita
I din slægt?
Allmers
Ja. Asta og jeg står fri i alle forhold.
Rita
Og det har du fortiet for mig!
Allmers
Først idag fik jeg vide det.
Rita
Af hende?
Allmers
Ja.
Rita
Og så rejser hun.
Allmers
Ja, så rejser hun.
Rita
Og du bad hende ikke om at bli’ –?
Faksimile
legg: 30, blad: [1]r
30.
Allmers
Det var bedst for os alle at Asta rejste.
Rita
At du kunde det, Alfred. Jeg havde aldrig
kunnet noget sligt. Å, men det er, som jeg
siger, – fiskeblodet –. Nej, nej, – jeg mener
det ikke. Det er det store, det rene i dig, som
har vundet sejr!
kunnet noget sligt. Å, men det er, som jeg
siger, – fiskeblodet –. Nej, nej, – jeg mener
det ikke. Det er det store, det rene i dig, som
har vundet sejr!
Allmers
Å, der er langt frem til sejren endnu.
Rita
Så lad os hjælpe hinanden.
Allmers
Til at finde lykken igen?
Rita
Ikke den lykke, vi har mistet. Den finder
vi aldrig mere. Men –
vi aldrig mere. Men –
Allmers
Men –?
Rita
Å, jeg ved ikke, Alfred. Men der må da
findes noget at sætte i stedet.
Faksimile
legg: 30, blad: [1]v
findes noget at sætte i stedet.
Allmers
Noget, som vejer op imod lykketabet, mener
du?
du?
Rita
Ikke noget, som vejer lykken op. Men no-
get, som kunde gøre livet leveligt.
get, som kunde gøre livet leveligt.
Allmers
Og livet vil du altså med vold og magt
leve? For enhver pris?
leve? For enhver pris?
Rita
Ja, Alfred, – det vil jeg rigtignok. Trods
alt! Trods alt.
alt! Trods alt.
Allmers
(efter en kort taushed)
Du, Rita, – jeg skrev et par små vers i efter-
middag.
middag.
Rita
Kunde du det?
Allmers
Ja, idag kunde jeg. Vil du høre dem?
Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
Rita
Ja, det vil jeg gerne. Er det noget om mig?
Allmers
Om dig også. (sætter sig på bænken) Kom
og sæt dig, så skal du høre.
og sæt dig, så skal du høre.
(Hun sætter sig på en stol ved bordet lige
over for ha{n}m. Han tager et papir op af bryst-
lommen)
over for ha{n}m. Han tager et papir op af bryst-
lommen)
Allmers
(læser)
De sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage.
For nede i den er et smykke gemt, –
et smykke, som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, så hænder det nemt
at det findes af ham eller hende.
Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, –
Faksimile
legg: 30, blad: [2]v
aldrig hun finder sin brændte ro, –
han aldrig sin brændte lykke.
(han ser spørgende på Rita)
Forstod du det, Rita?
Rita
. (rejser sig)
Ja. Og jeg forstod også at de vers har du ik-
ke skrevet om mig.
ke skrevet om mig.
Allmers
Om hvem ellers –?
Rita
Om dig og Asta har du skrevet dem.
Allmers
Om lille Eyolf først og fremst –
Rita
Å, sletikke om den lille Eyolf, som li{d}gger
dybt, der dybt derude.
dybt, der dybt derude.
Allmers
Rita, Rita, hvor kan du –
Rita
Du har skrevet dem om den anden. Om
hende som du kaldte lille Eyolf da hun
var barn.
hende som du kaldte lille Eyolf da hun
var barn.
Faksimile
legg: 31, blad: [1]r
31.
Allmers
Både til den store og den lille. Og til dig
også, Rita. Jeg måtte gi’ udtryk for noget,
som jeg ikke længer kan bære i stumhed.
også, Rita. Jeg måtte gi’ udtryk for noget,
som jeg ikke længer kan bære i stumhed.
Rita
Kunde det hjælpe dig om du blev fri for mig?
Allmers
Nej.
Rita
Og leve sammen som mand og hustru kan
vi heller ikke.
vi heller ikke.
Allmers
Nej.
Rita
For lille Eyolf kunde kanske se det. Hvem
véd? Og han må ikke l se os leve i lykke
uden ham.
véd? Og han må ikke l se os leve i lykke
uden ham.
Allmers
Vi kunde det heller ikke, Rita. Om vi
så end vilde
så end vilde
Rita
Nej, vi kunde ikke. (standser) Men om vi
kunde vække ham til liv igen, Alfred!
Faksimile
legg: 31, blad: [1]v
kunde vække ham til liv igen, Alfred!
Allmers
Hvorledes mener du det?
Rita
Om vi kunde gøre ham levende indeni os,
mener jeg.
mener jeg.
Allmers
Å, han lever jo indeni os. I sorgen, og i sav-
net og – g<...> og i angeren også.
net og – g<...> og i angeren også.
Rita
Å, sorg og savn og anger, – det er jo sletikke
liv. Det er no<...> ikke noget for Eyolfs barne-
sind. Vi må finde på noget, som kan fyl-
de ham med en stille fryd.
liv. Det er no<...> ikke noget for Eyolfs barne-
sind. Vi må finde på noget, som kan fyl-
de ham med en stille fryd.
Allmers
(ryster på hodet med et tungt smil)
Som om han kunde se, hvad vi går her og
tar os til!
tar os til!
Rita
Kanske han dog kan sé det – på sin vis.
Vi må leve og handle således, som om han
var bagved os. Og så på os. Så alting og
forstod alting. Al vor færd og alle vore
tanker.
Vi må leve og handle således, som om han
var bagved os. Og så på os. Så alting og
Faksimile
legg: 31, blad: [2]r
forstod alting. Al vor færd og alle vore
tanker.
Allmers
(vrider hænderne)
Å, om han havde fået leve med os. Leve sit
eget liv. Nu er det jo ligesom han aldrig havde
været til. Hvad skulde han her i verden, når
han ikke fik –
eget liv. Nu er det jo ligesom han aldrig havde
været til. Hvad skulde han her i verden, når
han ikke fik –
Rita
Han har alligevel ikke levet forgæves, du!
Allmers
Å talemåder, kære. (peger ned over rækværket)
Nej, hør på dem dernede. Alle de skrigende,
skrålende ungerne. Alle de, som lod ham gå
tilgrunde. Og som ikke hjalp ham.
Nej, hør på dem dernede. Alle de skrigende,
skrålende ungerne. Alle de, som lod ham gå
tilgrunde. Og som ikke hjalp ham.
Rita
Alle de vil også gå tilgrunde, Alfred. Gå
tilgrunde i de ulykkelige hjem.
tilgrunde i de ulykkelige hjem.
Allmers
Ja, det har du kanske ret i.
Rita
Og vi står her oppe på vore højder og ser
på det. Og hjælper dem ikke.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]v
på det. Og hjælper dem ikke.
Allmers
Vi –?
Rita
Vi kunde hjælpe dem, om vi vilde. Men vi
gør det ikke.
gør det ikke.
Allmers
(ser hen for sig)
Det vilde være lille Eyolf hæ{
<...>
}vn. Gengælde
død med liv.
død med liv.
Rita
Så havde han ikke levet forgæves.
Allmers
Og var ikke død forgæves heller.
Rita
Vil du, – så gør vi det, Alfred. Står hin-
anden bi som to trofaste venner.
anden bi som to trofaste venner.
Allmers
Lille Eyolf skal bli’ ved at leve gennem
os.
os.
(Han går hen til flagstangen og hejser
flaget helt til toppen)
flaget helt til toppen)
Faksimile
legg: 32, blad: [1]r
32.
Rita
Det letter, Alfred. Intet dødstegn mere.
Det letter, Alfred. Å, hvor det letter.
Det letter, Alfred. Å, hvor det letter.
Allmers
Tak fordi du vakte mig til dette.
Rita
Tak lille Eyolf.
Allmers
Ja, ham først. – I handling. Når vi bare
Rita
Når en bare ikke kræver lykken – for en-
hver pris, – så synes jeg nok livet må kun-
ne leves.
hver pris, – så synes jeg nok livet må kun-
ne leves.
Allmers
Eyolfs minde skal opdrage os til at leve
livet.
livet.
Rita
Ja, ja, Alfred. Og så lever han selv i
det.
det.
Rita
Ja, han lever med os. Aldrig mere vil vi
søgen ham nede i de dybe, mørke, grumsede
strømme.
søgen ham nede i de dybe, mørke, grumsede
Faksimile
legg: 31, blad: [1]v
strømme.
Allmers
Derned er han ikke. Han er usynlig her
oppe på jorden hos os. Tar del i dagens liv.
Hjælper os at værne om vekselfulde u-
sikre, vekselfulde menneskeskæbner.
oppe på jorden hos os. Tar del i dagens liv.
Hjælper os at værne om vekselfulde u-
sikre, vekselfulde menneskeskæbner.
Rita
Og hvis der imellem falder en løndoms-
fuld søndagsstilhed over vort sind –?
fuld søndagsstilhed over vort sind –?
Allmers
Hvad så, Rita?
Rita
Tror du ikke det kunde være besøg af
<...> nogen, som er borte?
<...> nogen, som er borte?
Allmers
Hvem véd. Vi vil sé efter dem, som er
borte. Kanske får vi øje på dem.
borte. Kanske får vi øje på dem.
Rita
Den lille Eyolf. Og den s<...>
store. Hvor
hen vi skal vi sé, Alfred?
hen vi skal vi sé, Alfred?
Allmers
Opad.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]r
Rita
(nikker bifaldende)
Ja, ja, opad!
Allmers
.Opad, – imod stjernerne. Og imod den
store stilhed.
store stilhed.
Rita
(rækker ham hånden)
Tak!
